| |
Lægen er den tredjestørste dødsårsag
|
Læger er skyld i ca. 250.000 dødsfald om året i USA
Denne artikel, som stammer fra Journal of the American Medical Association (JAMA) er det bedste, jeg har set offentliggjort omkring den tragedie, der er forbundet med det traditionelle medicinske paradigme. Den er, hvad man kunne kalde en "skelsættende artikel" af den type, der kun offentliggøres nogle få af hvert år. En af årsagerne til, at den er så skelsættende, er, at den offentliggøres i netop JAMA, som er det største og et af de mest velrenommerede medicinske tidsskrifter i verden.
Informationen i artiklen er opfølgningen på den rapport fra Institute of Medicine, som blev omtalt i landets aviser i december 2003, men det var svært at få adgang til relevante data, da den ikke blev offentliggjort i et fagligt tidsskrift. Men det er sket nu - i JAMA, som er det mest udbredte faglige tidsskrift i verden.
Forfatteren er Dr. Barbara Starfield fra Johns Hopkins School of Hygiene and Public Health. Hun beskriver, hvordan det amerikanske sundhedsvæsen bidrager til befolkningens dårlige sundhedstilstand.
Der sker følgende dødsfald årligt:
- 12.000 som følge af unødvendige operationer
- 7.000 som følge af forkert medicinering på hospitalerne
- 20.000 som følge af andre fejl på hospitalerne
- 80.000 som følge af infektioner på hospitalerne
- 106.000 som følge af korrekt medicin med negative bivirkninger
Det bliver i alt 250.000 dødsfald pr. år, som skyldes iatrogene årsager!
Hvad betyder ordet iatrogen? Det defineres som tilført en patient ved en læges aktivitet, holdning eller behandling. Det bruges specielt om komplikationer ved en behandling.
Dr. Starfield giver adskillige advarsler ved fortolkningen af disse tal:
- For det første kommer de fleste data fra undersøgelser på hospitalspatienter.
- For det andet er tallene udelukkende for dødsfald og omfatter ikke negative bivirkninger, som giver handicaps eller ubehag.
- For det tredje er det estimerede antal dødsfald som følge af fejl lavere end i Institute of Medicine’s rapport.
Anvender man de højere estimater, vil antallet af dødsfald som følge af iatrogene årsager ligge mellem 230.000 og 284.000. Under alle omstændigheder er 225.000 dødsfald pr. år nok til at placere iatrogene årsager på tredjepladsen på listen over dødsårsager i USA, lige efter hjertesygdom og kræft. Selv hvis tallet er for højt sat, er der langt ned til næste dødsårsag (blodprop i hjernen og hjerneblødning).
En anden analyse har konkluderet, at mellem 4% og 18% af patienterne oplever en negativ virkning som ambulante patienter med
- 116 mio. ekstra besøg hos lægen
- 77 mio. ekstra recepter
- 17 mio. besøg på skadestuen
- 8 mio. indlæggelser
- 3 mio. langtidsindlæggelser
- 199.000 yderligere dødsfald
- 462 mia. kr. i ekstra omkostninger.
De store omkostninger til sundhedsvæsnet anses for et underskud på statsbudgettet, men synes at blive tolereret ud fra en betragtning om, at dyrere behandling giver et bedre helbred.
Men beviser fra nogle få undersøgler viser, at op mod 20-30% af alle patienter får en forkert behandling. Et sted mellem 44.000 og 98.000 af dem dør hvert år som følge af lægefejl.
Dette kunne måske accepteres, hvis det generelt gav en bedre befolkningssundhed - men gør det det? Ud af 13 lande, som for nylig blev sammenlignet, ligger USA i gennemsnit på en 12. plads ved vurderingen af 16 forskellige medicinske indikatorer. Lidt mere specifikt kan nævnes, at USA havde følgende placeringer:
- Nr. 13 med hensyn til lav fødselsvægt
- Nr. 13 med hensyn til dødsfald blandt for tidligt fødte børn og nyfødte i det hele taget
- Nr. 11 med hensyn til dødsfald blandt for tidligt fødte børn, som overlevede første kritiske fase
- Nr. 13 med hensyn til antal tabte leveår (ekskl. ydre årsager)
- Nr. 11 med hensyn til forventet levetid ved 1 år for hunkøn, nr. 12 for hankøn
- Nr. 10 med hensyn til forventet levetid ved 15 år for hunkøn, nr. 12 for hankøn
- Nr. 10 med hensyn til forventet levetid ved 40 år for hunkøn, nr. 9 for hankøn
- Nr. 7 med hensyn til forventet levetid ved 65 år for hunkøn, nr. 7 for hankøn
- Nr. 3 med hensyn til forventet levetid ved 80 år for hunkøn, nr. 3 for hankøn
- Nr. 10 med hensyn til aldersjusteret dødelighed.
USA's dårlige placeringer blev fornylig bekræftet af en undersøgelse foretaget af WHO, som på baggrund af andre data gav USA en 15. plads blandt 25 industrilande.
Der er en generel opfattelse af, at den amerikanske befolkning "opfører sig dårligt" ved at ryge, drikke og udøve vold. Men de tilgængelige data understøtter ikke denne opfattelse:
- Andelen af kvinder, der ryger, varierede fra 14% i Japan til 41% i Danmark. I USA ligger tallet på 24% (5. bedst). For mændenes vedkommende varierer antallet af rygere fra 26% i Sverige til 61% i Japan. I USA er tallet 28% (3. bedst).
- USA ligger på en femteplads med hensyn til indtagelse af alkoholiske drikkevarer.
- USA har en relativt lav indtagelse af animalsk fedt (5. lavest blandt mænd i aldersgruppen 55-64 år blandt 20 industrialiserede lande) og det tredje laveste kolesteroltal blandt mænd i alderen 50-70 år blandt 13 industrialiserede lande.
Mangel på medicinsk teknologi er helt bestemt ikke en medvirkende årsag til USA's lave placering:
- Blandt 29 lande overgås USA kun af Japan, når det gælder antallet af MR- og CT-scannere pr. mio. indbyggere.
- Japan ligger på førstepladsen med hensyn til generel sundhedstilstand - mens USA ligger sidst.
- Det er muligt, at den udbredte anvendelse af teknologi i Japan er begrænset til diagnostik, som ikke nødvendigvis følges op af en høj grad af behandling, mens der i USA er en sammenhæng mellem udbredt anvendelse af teknologi og gennemført behandling.
- Til at understøtte denne antagelse er data, der viser, at antallet af medarbejdere pr. seng (fuldtidsansatte) i USA er højest blandt de undersøgte lande, mens antallet er meget lavt i Japan - langt lavere, end det burde være, selv når man har taget den almindelige praksis med at lade familiemedlemmer sørge for den almindelige pleje af patienterne i betragtning.
Relaterede artikler:
- Medical Mistakes Kill 100,000 per year
- US Health Care System Most Expensive in the World
- Drug Induced Disorders
Om forfatteren/artiklen
Forfatteren er tilknyttet Department of Health Policy and Management, Johns Hopkins School of Hygiene and Public Health, Baltimore, Md. Barbara Starfield, MD, MPH, Department of Health Policy and Management, Johns Hopkins School of Hygiene and Public Health, 624 N Broadway, Room 452, Baltimore, MD 21205-1996 (e-mail: bstarfie@jhsph.edu).
Referencer:
Schuster M, McGlynn E, Brook R. How good is the quality of health care in the United States?
Milbank Q. 1998;76:517-563.
Kohn L, ed, Corrigan J, ed, Donaldson M, ed. To Err Is Human: Building a Safer Health System. Washington, DC: National Academy Press; 1999.
Starfield B. Primary Care: Balancing Health Needs, Services, and Technology. New York, NY: Oxford University Press; 1998.
World Health Report 2000. Accessed June 28, 2000.
Kunst A. Cross-national Comparisons of Socioeconomic Differences in Mortality. Rotterdam, the Netherlands: Erasmus University; 1997.
Law M, Wald N. Why heart disease mortality is low in France: the time lag explanation. BMJ. 1999;313:1471-1480.
Starfield B. Evaluating the State Children's Health Insurance Program: critical considerations.
Annu Rev Public Health. 2000;21:569-585.
Leape L.Unecessarsary surgery. Annu Rev Public Health. 1992;13:363-383.
Phillips D, Christenfeld N, Glynn L. Increase in US medication-error deaths between 1983 and 1993. Lancet. 1998;351:643-644.
Lazarou J, Pomeranz B, Corey P. Incidence of adverse drug reactions in hospitalized patients. JAMA. 1998;279:1200-1205.
Weingart SN, Wilson RM, Gibberd RW, Harrison B. Epidemiology and medical error. BMJ. 2000;320:774-777.
Wilkinson R. Unhealthy Societies: The Afflictions of Inequality. London, England: Routledge; 1996.
Evans R, Roos N. What is right about the Canadian health system? Milbank Q. 1999;77:393-399.
Guyer B, Hoyert D, Martin J, Ventura S, MacDorman M, Strobino D. Annual summary of vital statistics1998. Pediatrics. 1999;104:1229-1246.
Harrold LR, Field TS, Gurwitz JH. Knowledge, patterns of care, and outcomes of care for generalists and specialists. J Gen Intern Med. 1999;14:499-511.
Donahoe MT. Comparing generalist and specialty care: discrepancies, deficiencies, and excesses. Arch Intern Med. 1998;158:1596-1607.
Anderson G, Poullier J-P. Health Spending, Access, and Outcomes: Trends in Industrialized Countries. New York, NY: The Commonwealth Fund; 1999.
Mold J, Stein H. The cascade effect in the clinical care of patients. N Engl J Med. 1986;314:512-514.
Shi L, Starfield B. Income inequality, primary care, and health indicators. J Fam Pract.1999;48:275-284.
Health News 2004
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
