Tørrede hyben
|
Du kan købe tørrede hyben i helsekostforretninger, eller du kan vælge at plukke og tørre dem selv.
Rens frugterne og læg de halve hyben til tørre enten en uges tid på et varmt, tørt og luftigt sted eller i en varmluftovn ved 40 grader i 5-10 timer, til de er skrumpet ind og er seje. Når de er tørre, rystes de i en dåse eller spand med låg. På den måde falder kernerne ud af sig selv og lægger sig i bunden.
I starten er det bedst at gemme frugterne i papirsposer, så eventuelt overskydende fugt kan fordampe. Derefter kan de fyldes på rene glas med gode, tætsluttende låg.
De tørrede hyben kan bruges til te, saft eller blødes op i vand til suppe eller med lidt mindre vand til en mos, der blandes op med flødeskum eller cremefraiche og lidt sukker.
Hyben er et godt bud på et naturligt og velsmagende kosttilskud
Betacaroten er et forstadium til vitamin A, et såkaldt provitamin, som din krop omdanner til A-vitamin. Vitaminet er godt for slimhinder i øjne, svælg, mund og mave-tarm-kanal. Desuden er betacaroten ligesom C-vitamin en antioxidant.
I de senere år har forskere og læger interesseret sig meget for antioxidanter herunder betacaroten. Mange undersøgelser tyder på, at de beskytter mod sygdomme, f.eks. kræft, og den etablerede lægeverden er også ved at få øjnene op for naturens egne kilder til antioxidanter. Vil du have store doser af enkeltstoffer, bør du tage dem som naturlige levnedsmidler, hvor stofferne er i deres naturlige sammenhæng, og deres virkning hænger sammen med de øvrige indholdsstoffe i maden - ikke som kosttilskud i form af rene stoffer. Hyben er både et sundt godt bud på et sådant levnedsmiddel.
Hyben har vist sig at være et godt, naturligt middel mod gigt
I nutidens alternative medicin bruges tørrede, findelte hybenfrugter med frø fra hunderosen (Rosa canina) mod gigt- og ledsmerter. Videnskabeligt er man i gang med at undersøge, hvordan hybenprodukter virker mod gigt. Indtil nu tyder resultaterne på, at der er en positiv virkning. Men forskerne ved endnu ikke, om den kommer fra frugtkød, frø eller en kombination.
Hyben kan også bruges som et alternativt vanddrivende middel og mod nyregrus og blæresten, ved betændelse i nyrer og nyrebækken eller blære samt ved nogle stofskiftesygdomme.
Også kløpulver indgår i folkemedicinen - knuste frø koges med vand, og man drikker en kop morgen, og aften eller lader frøene trække i vin. Helt fra 15-hundredtallet er det blevet anbefalet som et middel mod blærebetændelse.
Læs også:
Natur-Drogeriets Hyben
Godt nyt - Sundt nyt
Hyben – et styrkende og helbredende naturmiddel
84-serien
Hyben lindrer gigt, giver energi og bedre søvn
Læge og ernæringsforsker: Hyben er bedst!
Særlige frugter modgår kræft
Vitaminguide
Urter og krydderier
Pas på naturens medicin
Glucosamin og chondroitin anerkendes
Ældres medicinforbrug
Osteoarthritis (slidgigt) - virksom behandling
Vitamin- og mineralguide fra A til Zink
Health News 2005
|