Flere europæiske børn får kræft
|
Kræft hos børn er usædvanligt, men de seneste 30 år er forekomsten øget langsomt. Det viser undersøgelse af data fra 19 europæiske lande offentliggjort i tidsskriftet The Lancet.
Forskerne gennemgik data fra 63 befolkningsbaserede kræftregistre i 19 lande. Analysen inkluderer 113.000 tilfælde af kræft blandt børn og unge i perioden 1970-1999.
Undersøgelsen viser, at forekomsten af kræft er steget med ca. en pct. året for børn og 1,5 pct. for unge. I 1990'erne var forekomsten 140 tilfælde pr. million børn og 157 tilfælde pr. million unge.
Blandt børn var der en øgning inden for de fleste kræftformer, mens bl.a. tumorer i centralnervesystemet stod for de største stigninger blandt unge.
Undersøgelsen viser også, at stadig flere børn overlever sygdommen: I det vestlige Europa overlever 75 pct. I det østlige Europa overlever 63 pct.
Health News 2005
|