| |
Mere livsfarlig medicin mod gigt
|
Gigtpatienter, som benytter sig af lægemidlerne Celebra, Arcoxia eller Dynastat, risikerer at dø af medicinen. Sådan lyder advarslen fra det Fælles Europæiske Lægemiddelagentur, skriver Jydske-Vestkysten.
"Set i lyset af den nye advarsel bør alle brugere kontakte deres læge og få vurderet, om de bør fortsætte," siger overlæge ved den danske lægemiddelstyrelse, Steffen Thirstrup.
»Og hvis man ikke kan få fat i lægen over weekenden og er utryg ved at tage medicinen, kan man sagtens stoppe med det samme. Man får ondt, men det skader ikke kroppen at standse med at tage pillerne«, fortsætter han.
Direktør for Gigtforeningen, Lene Witte, er chokeret over den nye advarsel.
»Det er oprørende, at man ikke undersøger pillerne ordentligt for alvorlige bivirkninger, inden man får lov til at sælge dem til patienterne«,• siger Lene Witte.
Health News 2005
|