Urter og krydderier S-T-U-V-Y-Z-Æ-Ø-Å

586. SAFRAN (Crócus satívus)
Anvendte del: Den tørrede yderste del af griflen.
Forekomst: Sydeuropa, Sydrusland, Iran, Marokko, Tunesien, Indien, Kina, Japan, USA.
Krydderi, i Spanien anerkendt som et krampeløsende og beroligende middel.
Farvemiddel, der giver gule farvenuancer.
Giftig i større mængder.

587. SALOMONS SEGL (Polygonátum officinále)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Europa, Asien (Sibirien, vestlige Himalaya).
Blodtrykssænkende, vanddrivende; udvortes ved blodudtrædninger og blødninger.
Ikke til indtagelse.

588. SALVIE (Sálvia officinális)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Middelhavsområdet, Mellemeuropa, Nordamerika.
Styrker fordøjelsen, antiseptisk, indeholder substanser med østrogenlignende virkning, antioxidant.
Anvendelse: Fordøjelsesforstyrrelser; nattesved; menstruationsbesvær; halsbetændelse.
Anvendes sparsomt, bør ikke anvendes af gravide.
Fås også som urtekapsel.
Fås også som økologisk vare.

589. SANDELTRÆ, RØD (Pterocárpus soyanxii)
Anvendte del: Træet.
Forekomst: Forskellige steder i Asien.
Anvendelse: I Kina anvendt som mavestyrkende middel; ellers til rødfarvning af sild og røgning. Af sandeltræ fremstilles en æterisk olie, der er bakteriedræbende.

590. SANDSTAR (Cárex arenária)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Nordeuropa.
Anvendelse: Sved- og vanddrivende, brugt som "blodrensningsmiddel" og ved reumatiske lidelser.

591. SANIKEL (Sanícula europaéa)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Især Mellemeuropa, Afrika, Asien (Kaukasus, Iran).
Anvendelse: Ved kronisk katar, sårmiddel, mod indre blødninger, især i folkemedicinen.

SANKT PETERSURT, se SPRINGKNAP

592. SANTAURT (Eriodíctyon glutinósum)
Forekomst: Sydstaterne i USA, Nordmexico, Brasilien.
Anvendelse: Astma, kronisk bronkitis; urinvejsbetændelse.

593. SAR (Saturéja horténsis)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Balkan, Lilleasien, Argentina.
Anvendelse: Også kaldet bønneurt; mavestyrkende, beroligende, slimløsende, bakteriedræbende; køkkenurt, f.eks. i retter med bælgfrugter, idet sar modvirker tendensen til luftdannelse i fordøjelsessystemet.

SAREPTA SENNEP, se SENNEP, SORT eller BRUN

594. SARSAPARILLEROD (Smílax útilis)
Forekomst: Honduras, Guatamala, El Salvador, Nicaragua.
Indeholder svampe- og bakteriedræbende stoffer, virker sved- og vanddrivende, udrensende, stofskiftevirksom, "blodrensningsmiddel"; gunstig virkning på lever og nyrer.
Anvendelse: Hudlidelser (uren hud, psoriasis, skrofulose); reumatiske lidelser; urinvejslidelser.
Fås også som urtekapsel.

595. SASSAFRAS (Sassafrás officinále)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Nordamerika.
Anvendelse: Vanddrivende; bruges som "blodrensningsmiddel".

SELEP, se ARROW-ROOT

596. SELLERI (Ápium gravéolens)
Anvendte/medicinske del: Roden og frøene.
Forekomst: Europa, Egypten, Indien, Nordamerika.
Roden har en vanddrivende virkning; køkkenurt; frøene virker vanddrivende, nervestimulerende og bruges ved reumatiske lidelser; i folkemedicinen desuden ved blære- og nyrelidelser.

597. SENNEP, GUL (Sínapis álba)
Anvendte/medicinske del: Frøene.
Forekomst: Europa, Rusland, Nordamerika, Indien, Kina, Japan, Australien.
Gul sennep dyrkes som foder-, krydderi- og olieplante; til fabrikation af spisesennep; fordøjelsesstyrkende.
Anvendelse: Hudstimulerende middel; fordøjelsesbesvær; reumatisme; ledsygdomme; bronkitis; lungebetændelse; angina pectoris; smerter i hjertekulen.
Fås også som økologisk vare.

598. SENNEP, SORT eller BRUN (Brássica nígra)
Sort/brun sennep og sarepta sennep (Brassica juncea) er arter af kål.
Anvendelse: Samme indikationsområde som for gul sennep.

599. SENNES (Cássia acutifólia og andre arter)
Medicinske del: Bladene og bælgene.
Forekomst: Sydindien, Egypten.
Afførende.
Anvendelse: Udtræk af sennesblade mod kronisk og akut forstoppelse, når den ikke er opnået på grundlag af bestående tarmkatar eller betændelse og slimafgang osv. Sennesbælge virker afførende i noget mildere grad end bladene og giver ikke mavekneb. Sennesbladepulver bruges til marmelade.
Anvendes sparsomt.

600. SINGRØN (Vínca mínor)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Kaukasus, Lilleasien.
Indeholder alkaloider med blodtrykssænkende og beroligende virkning; de sænker desuden blodsukkerspejlet. I folkemedicinen bruges drogen som stimulerende og vanddrivende middel samt som bittermiddel.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

SKAVGRÆS, se PADDEROKKE

SKEDEKNÆ, se PILEURT, VEJ-

SKEDEURT, se KOKLEARE

SKEURT, se KOKLEARE

SKOVJORDBÆRBLADE, se JORDBÆRBLADE

601. SKJOLDDRAGER (Scutelléria galericuláta)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Nordamerika.
Anvendelse: Bittertonikum, febersænkende.

602. SKOVMÆRKE (Asperúla odoráta)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, især Italien og Balkan.
Anvendelse: Mavepine; nedsat leverfunktion; søvnbesvær hos børn og ældre; kramper.
Anvendes sparsomt.

603. SKOVRANKE (Clemátis vitálba)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Kaukasus, Nordamerika.
Vanddrivende, bakterie- og svampedræbende.
Anvendelse: Urinvejslidelser hos mænd; kirtellidelser; dårligt helende sår.

604. SKOVSYRE (Óxalis acetosélla)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordasien, Nordamerika.
Anvendelse: Anvendes i homøopatien ved lever- og fordøjelsesforstyrrelser.

SKRÆPPEROD, se BURREROD

605. SLANGEROD, SORT (Cimicífuga racemósa)
Forekomst: Nordamerika.
Droge med hormonlignende virkning.
Reuma; neuralgier; astma; klimakteriebesvær.

Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

606. SLANGEROD, VIRGINIA (Aristolóchia serpentária)
Forekomst: Nordamerika.
Sveddrivende, stimulerende, slimløsende, mavestyrkende; mod slangebid.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

SLÅENTORNBLOMST, se AKACIEBLOMST

607. SLÅENTORNBÆR (Prúnus spinósa)
Forekomst: Europa, især Italien og Balkan.
Adstringerende (sammentrækkende), mildt afførende.
Anvendelse: Mavesvaghed, diarré; blære- og urinvejslidelser.

608. SNEBOLLEBARK, AMERIKANSK (Virbúrnum prunifólium)
Forekomst: Nordamerika.
Livmodervirksom (afspændende), vanddrivende.
Anvendelse: Menstruationssmerter/kramper; astma.

609. SNERRE, GUL (Gálium vérum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien.
Vanddrivende, svedfremkaldende.
Anvendelse: Hudsygdomme, sår; mave- og tarmkatar; lungehindebetændelse; ødemer.

610. SOLBÆRBLADE (Ríbes nígrum)
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika. Vand- og sveddrivende.
Anvendelse: Ødemer; reuma og gigt; kig- og krampehoste.
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Østeuropa, Rusland, Asien, Nordamerika.
Vanddrivende, krampeløsende, stimulerende.
Anvendelse: Kig- og irritationshoste; bronkial astma; opkastninger; leverlidelser; arteriosklerose; vorter, fregner, ligtorn (udvortes).

611. SOLDUG (Drósera rotundifólia)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Østeuropa, Rusland, Asien, Nordamerika.
Vanddrivende, krampeløsende, stimulerende.
Anvendelse: Kig- og irritationshoste; bronkial astma; opkastninger, leverlidelser; arteriosklerose; vorter, fregner, ligtorn (udvortes).
SOLHAT RØD, se ECHINACEA

612. SOLSIKKEBLOMST (Heliánthus ánnuus)
Forekomst: Stammende fra Mexico, dyrket mange steder.
Anvendelse: Solsikkeblomst bruges som feberbekæmpende middel, når kinin ikke virker, især ved malaria.

SOMMERHYLDEROD, se HYLDEROD

SPANSK HUMLE, se OREGANO

613. SPIDSKOMMEN (Cúminum cýminum)
Medicinske del: Frøene.
Forekomst: Middelhavsområdet, Mellemøsten, Asien, USA, Argentina.
Anvendelse: Beroligende, især ved kolik (tarmkramper).

614. SPRINGKNAP (Parietária officinális)
Medicinsk del: Urten.
Forekomst: Middelhavsområdet, især Italien.
Anvendelse: Vanddrivende, sårhelende.

615. STEDMODERBLOMST (Vióla trícolor)
Forekomst: Europa.
Stedmoderblomst virker udrensende og nærende på huden.
Anvendelse: Akne, uren hud; børnesår; eksem.

616. STENBRÆK (Saxífraga granuláta)
Medicinske del: Planten.
Forekomst: Europa.
Indeholder garve- og bitterstoffer.

617. STENKLØVER (Melilótus officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Balkan, Norditalien, Asien, Nordamerika.
Vanddrivende, duftmiddel, beroligende, krampeløsende.
Anvendelse: Åreknuder, hæmorider; bensår; ødemer; neuralgier; hævelser, bylder, reuma (udvortes).
Anvendes sparsomt.

618. STENURT (Sédum ácre)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Asien, Nordamerika.
Anvendelse: Blodtrykssænkende; i folkemedicinen mod epilepsi, betændelse, forbrændinger.

STIKPALME, se KRISTTORN

STILKEG, se EGEBARK

619. STJERNEANIS (Illícium vérum)
Medicinske del: Frugten.
Forekomst: Sydkina, Indokina, Japan, Filippinerne, Jamaica.
Anvendelse: Krydderi; slimløsende, beroligende, mavestyrkende.

STOKROSENÆB, se ALTHEAROD

620. STORKENÆB (Geránium robertiánum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellemeuropa, Ungarn, Italien, Nordamerika.
Anvendelse: Adstringerende (sammentrækkende), i folkemedicinen ved diarré, blødninger, sår. Roden indeholder 19-44% garvestof.

621. STRANDLØG (Scílla marítima)
Medicinske del: Løget.
Forekomst: Middelhavsområdet, Sydafrika, Indien, USA.
Indeholder hjertevirksomme substanser.
NB! Giftdroge! Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

622. STRANDMANDSTRO (Erýngium marítimum)
Medicinske del: Roden.
Forekomst: Europa (kystområder).
Anvendelse: Mælkesekretionsfremmende middel.

623. STREGBÆLG (Galéga officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Rusland, Lilleasien.
Anvendelse: Vand- og sveddrivende; fremmer mælkesekretionen.

624. SUMPPORST (Lédum palústre)
Forekomst: Nord- og Østeuropa, Nordasien, Nordamerika.
Vand- og sveddrivende, brækmiddel.
Kighoste; reuma; hudlidelser.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

625. SVALEURT (Chelidónium május)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Rusland, Balkan, Nordamerika.
Krampeløsende, smertestillende.
Angina pectoris; vorter (i folkemedicinen).
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

SYRE, se SKOVSYRE

626. SÆBEROD (Gypsóphila strúthium)
Forekomst: Middelhavsområdet.
Bruges til fremstilling af saponium album.

627. SÆBEURT (Saponária officinális)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Balkan, Rusland, Asien, Nordamerika.
Anvendelse: Sveddrivende, anvendes ved hudlidelser.
Anvendes sparsomt.

SØLVURT, se GÅSEPOTENTIL

TANGMEL, se BLÆRETANG

628. TAREMEL (Laminária cloustónii)
Medicinske del: Hele planten.
Forekomst: Især i Nordatlanten.
Meget mineralrig (indeholder bl.a. 0,3-0,45% jod).

Se også: Taremel, groft og fint.

629. TIMIAN, HAVE (Thýmus vulgáris)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Balkan, Kaukasus, Østafrika, Pakistan, Indien og Nordamerika.
Timian har bakteriedræbende, krampeløsende, slimløsende, fordøjelsesfremmende og stimulerende egenskaber; almindeligt krydderi.
Anvendelse: Lungelidelser, krampehoste; fordøjelsesproblemer, diarré, oppustethed; træthed; herpes.
Fås også som økologisk vare.

630. TIMIAN, VILD (Thýmus serpýllum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Sydrusland (Krim), Nordafrika, Ethiopien, Nordamerika.
Ikke egnet som krydderi; mavestyrkende, nervestyrkende, aromatisk.
Anvendelse: Kighoste; reuma (som urtebad).

TORDENSKRÆPPE, se HESTEHOV

631. TORMENTILROD (Potentílla tormentílla)
Forekomst: Mellem- og Østeuropa.
Adstringerende (sammentrækkende).
Anvendelse: Appetitløshed; dysenteri (blodgang) hos børn; smerter i mave og underliv; indre blødninger; for rigelige menstruationer.

632. TORSKEMUND (Linária vulgáris)
Forekomst: Mellem- og Østeuropa.
Anvendelse: Vanddrivende, afførende.

TROLDBÆR, se BITTERSØD

TROLDNØD, se HAMAMELIS

633. TUSINDFRYD (Béllis perénnis)
Medicinske del: Blomsten.
Forekomst: Mellem- og Østeuropa, Asien.
Anvendelse: Sveddrivende; i folkemedicinen mod hudlidelser.

634. TUSINDGYLDEN (Centaúrium mínus)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Lilleasien, Kaukasus, Nordafrika, Nordamerika.
Virker fordøjelsesfremmende og appetitvækkende.
Anvendelse: Fordøjelsesbesvær; mave/tarm; stofskifteforstyrrelser; udmattelsestilstande efter sygdom; tarmparasitter.

635. TYTTEBÆRBLADE (Vaccínum vítis-idéa)
Forekomst: Nord- og Mellemeuropa, Nordamerika.
Anvendelse: Blærelidelser; gigt og reuma.

TØRSTETRÆ, se FRANGULABARK

636. ULVEFOD (Lycopódium clavátum)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: I de fleste lande med et tempereret eller køligt klima.
Tidligere anvendt som vanddrivende, menstruationsregulerende og krampeløsende middel; i folkemedicinen ved nyre- og blærelidelser.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

VALMUEBLOMST, se KORNVALMUE

VALMUEFRØ, se BIRKES

637. VALNØDDEBLADE (Júglans régia)
Forekomst: Lilleasien, Sydrusland, Kaukasus, Iran, Pakistan, Indien, Europa, Nordafrika, Nordamerika, Japan.
Anvendelse: Mave/tarmkatar; hudlidelser, bylder, øjenbetændelse (udvortes); "blodrensningsmiddel" (folkemedicinsk).

638. VANDFENNIKEL (Phellándrium aquáticum)
Medicinske del: Frugten.
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien.
Slimløsende, sved- og vanddrivende, beroligende.
Anvendelse: Bronkiallidelser; lungebetændelse.

639. VANDMYNTE (Méntha aquática)
Medicinske del: Bladene.
Forekomst: Europa, Nordamerika.
Aromatisk, beroligende.
Anvendelse: Mavebesvær; galdedrivende middel.

640. VANDNAVLE (Hydrocótyle vulgáris)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Østeuropa, Asien.
Anvendelse: Vanddrivende.

641. VANILLESUKKER
Sukker, ægte vanille, naturidentiske og kunstige aromastoffer.
Fås også som økologisk vare.

642. VEDBEND/EFEU (Hédera hélix)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa.
Anvendelse: Indeholder stoffet hederin, der er hjertevirksomt; beroligende, krampeløsende.

643. VEJBRED (Plantágo lanceoláta)
Medicinske del: Urten.
Forekomst: Europa, Nord- og Centralasien.
Slimløsende, bakteriedræbende, blodstillende.
Anvendelse: Lidelser i åndedrætsvejene; urinrørskatar; hudlidelser; mave- og tarmlidelser
Fås også som urtekapsel.
I levnedsmidler tilladt max. pr. dagsdosis: 3 gr.

VEJPILEURT, se PILEURT, VEJ-

VERMUTHURT, se MALURT

VERONIKA, se ÆRENSPRIS

644. VINRANKEBLADE (Vítis vinífera)
Forekomst: Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien, Kaukasus, Mellem- og Sydamerika, Californien, Sydafrika, Australien.
Især bladene fra røde vinranker indeholder stoffer (røde pigmenter, garvestoffer, antocynanocider, flavonoider og mineraler), som styrker og beskytter blodkar og vener, samtidig med at de har en sammentrækkende virkning.
Anvendelse: Åreknuder; hæmorider; hudlidelser, blødninger, dysenteri (i folkemedicinen).

VIOLBLADE, se MARTSVIOL

VIOLROD, se IRISROD

645. VÍRAK (Boswéllia serráta)
Anvendt/medicinsk del: Harpiks.
Forekomst: Indien.
Anvendelse: Planten indeholder en aromatisk gummiharpiks (vírak), der bl.a. anvendes som røgelse i katolske kirker; i Indien bestanddel i sårsalver, mod svulster.

VRIENTORNBARK og -BÆR, se KORSVEDBARK og -BÆR

YERBA SANTA, se SANTAURT

646. YOHIMBIN (Pausinystália yohímba)
Medicinske del: Barken.
Forekomst: Vestafrika.
Anvendelse: Seksuelt stimulerende, blodtrykssænkende, smertestillende.
Må i Danmark ikke anvendes til indtagelse.

647. YUCCA (Yúcca filamentósa)
Medicinske del: Planten.
Forekomst: Nord- og Centralamerika.
Anvendelse: En salve af roden bruges mod sår i huden og forstuvninger. Et rodafkog hjælper mod gigtsmerter.

648. ZEDOARIAROD (Cúrcuma zedoária)
Forekomst: Asien.
Anvendelse: Mavestyrkende, aromatisk (krydderi), leverstimulerende.

649. ÆRENSPRIS (Verónica officinális)
Medicinsk del: Urten.
Forekomst: Europa, Nordamerika.
Anvendelse: Lidelser i åndedrætsvejene (hoste, astma); gigt og reuma.

650. ØJENTRØST (Euphrásia officinális)
Medicinske del: Den blomstrende urt.
Forekomst: Europa, Rusland.
Anvendelse: Til afvaskning af irriterede, betændte o. lign. øjne; ved hud- og slimhindelidelser; i folkemedicinen som et betændelsesbekæmpende middel; til behandling af hypertoni (forøget muskelspænding).

651. ØLGÆR, LYS, TØRRET
Rig på B-vitaminer, opløses i vand og drikkes. Smager let bittert til forskel fra B-gær flager, som er et ekstra næringsrigt gærpræparat (melassegær) med B12-vitamin).