Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægemiddelforskere snyder med resultaterne

Hver tredje amerikanske sundhedsforsker indrømmer at have fusket med data i undersøgelser, og cirka 15 pct. erkender at have ændret metode eller resultater efter pres fra deres finansielle kilder.

Den letsindige omgang med data findes også herhjemme, og den kan i værste fald skade patienterne, hvis medicin bliver udviklet forkert, fastslår dr. med. Nils Axelsen, afdelingschef på Statens Serum Institut og medlem af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), der behandler klager over dansk forskning. Han beskriver den amerikanske undersøgelse som troværdig og vurderer, at problemet kan være lige så stort herhjemme.

Den melding bekræfter Christian Gluud, der leder Copenhagen Trial Unit og arbejder med at rådgive og udføre kliniske forsøg.

Når resultaterne ikke er gode nok, kan det få alvorlige konsekvenser for de patienter, som f.eks. bruger en nyudviklet medicin, mener Christian Gluud.

»Du kan risikere at få en medicin, der er forbundet med skadelige virkninger,« siger han.

Senest har 49 af 76 adspurgte forskere over for Økonomisk Ugebrev erkendt, at dansk forskning har et problem med sin troværdighed, når den bliver finansieret af medicinalindustrien.

Health News 2005



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012