Lægernes faglige selvtilstrækkelighed
|
Af Lasse Skovgaard, cand.mag. og cand.pæd., Bistrupvej 57, Birkerød
Det er hverken konstruktivt eller holdbart at benytte argumentet om manglende videnskabelig dokumentation som eneste grundlag for at afvise alternativ behandling generelt.
I forbindelse med Kristeligt Dagblads udmærkede serie om alternativ behandling bidrog formanden for Den Almindelige Danske Lægeforening Jens WintherJensen den 4. juni med en række holdninger og argumenter, der inviterer til en kommentar eller to.
Winther Jensens primære pointe i indlægget var, at problematikken omkring alternativ behandling grundlæggende skyldes, at effekten af alternativ behandling ikke er videnskabeligt dokumenteret, og at lægestanden derfor som udgangspunkt må tage afstand fra den. Han pointerede samtidig, at en sådan manglende dokumentation også gælder en række konventionelle behandlinger, men at disse adskiller sig fra de alternative behandlinger ved at være genstand for lang klinisk erfaring.
Jeg vil bestemt ikke afvise, at Winther Jensens påstande har elementer af rigtighed, men jeg vil vove den påstand, at de samtidig repræsenterer et andet væsentligt problem: den konventionelle lægestands mangel på videnskabsteoretisk (selv)indsigt samt en faglig selvtilstrækkelighed, der til tider tenderer arrogance.
Det har til alle tider været argumentet om manglende videnskabelig dokumentation, der fra konventionel side er blevet fremdraget som årsag til en nærmest nødvendig afvisning af alternativ behandling. Således også i Winther Jensens indlæg. Problemet med dette argument kan imidlertid siges at være, at den etablerede medicin som helhed ikke blot benytter en bestemt måde at dokumentere behandlingers virkning på, men ydermere gør krav på, at det er den eneste rigtige - den sande erkendelse - fordi den bygger på de rette metoder.
I den forbindelse skriver magister i filosofi Ole Adolphsen i sin bog "Problemer i videnskab", at selve dette at angive kriteriet for videnskabelig erkendelse ved hjælp af metoden, minder betænkeligt om, hvad man i logikken kalder en genetisk fejlslutning. En genetisk fejlslutning er en slutning fra en påstands "historie" eller "fremkomstmåde" til påstandens sandhed.
Men man kan ikke blåstemple eller afvise en påstand eller en teori ved at vise, at den er fremkommet på en bestemt måde, produceret ved hjælp af en bestemt metode. Adolphsen skriver videre, at den genetiske fejlslutning- i form af et formelt metodisk kriterium for videnskab- ofte bliver draget "for at kunne afvise en eventuel sand, men foruroligende erkendelse, blot ved at påpege, at den ikke er "videnskabelig". Uden man således behøver at give anden argumentation mod erkendelsens eller påstandens sandhed, end at den ikke opfylder nogle metodiske formelle kriterier."
Der er således ikke nødvendigvis tale om, at de gængse krav til videnskabelig dokumentation er universelle. Og selvom vi holder fast i sådanne krav, er det også relevant at med tænke spørgsmålet om objektivitet i gennemførelsen og tolkningen af de videnskabelige undersøgelser, i udvælgelsen til publicering i videnskabelige tidsskrifter, samt de meget ulige økonomiske muligheder for i det hele taget at gennemføre et såkaldt videnskabeligt forsøg. Alt i alt en række forhold, der taler for, at det hverken er konstruktivt eller videnskabsteoretisk holdbart at benytte argumentet om manglende videnskabelig dokumentation som eneste grundlag for at afvise alternativ behandling generelt.
På denne baggrund bliver det også klart, hvorfor Winther Jensens argumentation for, at konventionelle behandlinger kan "omgå" dokumentationsreglen via lang klinisk erfaring ikke alene tenderer faglig arrogance, men tillige er videnskabsteoretisk uholdbar.
Ved at tilsætte ordet "klinisk", fremstår den ofte relativt korte praktiske erfaring med en given konventionel behandlingsform pludselig valid, hvorimod alternative behandlingsformer, der i visse tilfælde har været genstand for flere hundrede års praktisk erfaring, fortsat afvises som spekulationer. Argumentet er en genetisk fejlslutning.
Alternativ behandling er et stort, broget og ukontrolleret marked. Og det er forståeligt, at visse læger føler sig provokeret af den store og til tider ukritiske interesse for området. Det ville dog fortsat klæde den konventionelle lægestand at udvise en anelse mere nysgerrighed og lidt mindre faglig selvtilstrækkelighed. Jeg tror, det ville være til glæde for mange patienter.
Health News 2005
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
