Lægers sandheder
|
Af Egon Jensen, fhv. minister, Socialdemokratiet
Dette har intet med lægekonflikten at gøre, men derimod med et problem, som i høj grad angår vores læger. Jeg har megen respekt for læger og deres gerning, som tit kan være meget vanskelig. Der er mange dygtige læger, og der er også dygtige læger, som i en misforstået trang til at oplyse alt for patienterne med vold og magt altid skal sige »sandheden«.
Nu om dage skal alle mennesker have alt at vide. Intet må være skjult, men efter min opfattelse omfatter det ikke alvorligt syge mennesker.
Jeg var forleden til bisættelse af en kær slægtning. Jeg blev harm, da jeg fra hendes nære familie fik at vide, at en læge under hendes sygehusophold i februar i år havde sagt til hende, »at vi kan ikke gøre noget for Dem«. Siden den dag blev hendes liv et psykisk helvede. Hun, der, trods sygdom, var et livsglad menneske, mistede helt livslysten, og de sidste måneder var forfærdelige for hendes nærmeste. Kunne man ikke i stedet have sagt: »Vi kan ikke operere, men De får nogle piller, som måske kan hjælpe«.
Nej det skulle jo være kontant. Det var jo ikke lægen, der var ved livets ende. Skal man sige sandheden? Kun i yderste fald - og hvis patienten anmoder herom. Men alligevel? De allerfærreste ønsker den trods anmodning herom. Hvis en patient anmoder om den »usminkede« sandhed, så er det næsten altid om den sandhed, der indeholder et håb om overlevelse og intet andet. Alt dette med, at man skal give patienten mulighed for at ordne det rent praktiske inden, giver jeg ikke meget for. Dertil har jeg 'oplevet for meget.
Læger skal helbrede og om nødvendigt forlænge liv. Læger er ikke forvaltere af liv og død, selv om nogle læger opfatter sig som dem, der skal sige sandheden og intet andet.
Jeg har oplevet f.eks., at en af mine kollegers mor spurgte lægen, hvor længe hun havde tilbage efter at være blevet opereret for en svulst i maven. Svaret var »omkring et år«. Hun lever i bedste velgående godt 30 år efter. En anden havde tuberkulose og spurgte om overlevelseschance. Svaret »Vi regner med 10 år«. Vedkommende lever godt endnu 25 år efter.
For nylig blev en bekendt opereret for kræft i tarmen. Svaret på samme spørgsmål var »Mellem 3 måneder og 5 år«. Jeg kunne nævne mange andre eksempler.
Man kan levende forestille sig, hvilke psykiske kvaler disse mennesker har haft i de mange år. Er det nu - eller er det slut i morgen? Derfor er jeg aldeles uenig med de læger, der altid skal sige sandheden.
Mennesker lever altid i håbet, og hvorfor tage livslyst og håb fra disse, hvis man er i stand til at give dem »blot et lille halmstrå at klynge sig til.
Den moderne lægevidenskab giver mange nye muligheder, men den fratager læger psykologisk sans. Det er jo ikke dem, det gælder.
Læger er ikke en fabrik eller et værksted, hvor man blot skal repareres eller have udskiftet reservedele. Det er langt mere.
Her gælder nok så meget den forslidte frase om, »at hvad man ikke hører, har man ikke ondt af«. Selv de såkaldt stærke tåler ikke sandheden, når det går op for dem, at der ikke er nogen vej tilbage.
Kilde: Zoneterapeuten december. 1984
Health News 2005
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
