Hendes fod skulle amputeres
|
Ingenting havde hjulpet, sygdommen blev værre og værre. Da trodsede moderen lægernes advarsler og tog datteren med til helsehjemmet »Føllingegården«. Nu arbejder Camilla der på lette, friske fødder til alle gæsters inspiration.
Birgitta Manners Camilla Smeds 18 år, fra Larsmo ved Jakobstad i Finland, har SLE. SLE er en forkortelse for Systematisk Lupus Erythematosus. Det er en svær form for reumatisk sygdom. De der rammes af SLE får nedsat immunforsvar og er derfor ekstra følsomme for infektioner. Ofte får de også dårlig blodcirkulation.
I efteråret 1982, da Camilla var 17 år, begyndte hun at få snurren i hænderne. Hun havde smerter i skulderen, var altid træt, og kunne sove næsten hele tiden. Lægerne bedømte det som »overanstrengelse« og ordinerede cortison. Det hjalp en kort tid.
I januar 1983 blev Camilla atter dårligere og blev indlagt på hospitalet i Jakobstad. Man havde en stærk mistanke om, at det var SLE og sendte hende til universitetssygehuset i Helsingfors. Hun var indlagt i 5 uger, men blev dårligere trods cortison og behandlinger. Camilla havde fået blærer på højre fod, feber og opsvulmede lymfekirtler. Tæerne blev snart blåsorte - der var gået koldbrand i dem. Det gjorde bestandig ondt og Camilla kunne ikke sove, ikke engang på tabletter. Amputation syntes at være den eneste udvej.
Til Helsehjem trods advarsler Camillas moder havde 20 år tidligere været hos Lilly Johansson på »Føllingegården« og fået hjælp mod sin reumatisme. Trods lægernes advarsler - »chanceløst«, »fuldstændig ansvarsløst«, »Kvaksalveri« osv. - tog hun datteren med til »Føllingegården«. Her fik Camilla besked på at stoppe med alle mediciner, også cortison, og begynde at faste. Hun fik akupunktur, hvilket gjorde, at hun kunne sove for første gang i 3 måneder.
Fodbad var en vigtig del af behandlingen på »Føllingegården«, mindst et om dagen, med hvidløg, kamille, røllike og andre lægeurter. Der blev også lagt lægende omslag om foden og hun fik massage for at holde cirkulationen i gang.
En uges faste medførte en klar forandring: Der begyndte at løbe væske fra tæerne. Det tog lang tid, før det lægedes, ca. 2 måneder, hun var startet i marts og først i slutningen af juni kunne Camilla begynde at bruge sko.
Efter fasten måtte Camilla holde sig til en streng veganerkost (uden mælkeprodukter) med meget grøntbrændenælder, grønkål og grønsafter. Hun spiser stadig mest råkost og føler sig veltilpas og friskere end nogensinde på denne kost.
Efter dette blev Camilla ansat på »Føllingegården«. Hun arbejdede i køkkenet for at lære så meget som muligt om den kost og terapi som gjorde hende rask. Hun har det godt og føler en inderlig taknemlighed mod dem, som det mod alle odds lykkedes for, at redde hende fra at blive invalid for resten af livet.
Fra det svenske tidskrift Hålsa 2. febr. 1984.
Health News 2005
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
