| |
Psoriasisterapi kan forårsage hudkræft
|
Man bruger ofte psoralen kombineret med ultraviolet (UVA) bestråling til behandling af psoriasis (PUVA terapi); i andre behandlingsmetoder anvendes metotrexat, ultraviolet bestråling med UVB stråler eller påsmøring af tjære. Nu har forskere ved Harvard Medical School opdaget, at PUVA terapi er stærkt kræftfremkaldende. Undersøgelsen omfattede 1380 patienter, der havde været udsat for PUVA terapi i forskellige perioder, begyndende i 1975. Pr. august 1989 havde mere end 25 procent af de patienter, der havde fået høje doser af PUVA udviklet skælcellekræft; dette svarer til 83 gange hyppigheden hos den almene befolkning. Hyppigheden af basalcellekræft var seks gange højere hos patienter, der havde fået høje doser af PUVA terapi end i den almene befolkning. Selv hos de patienter, der kun havde fået lave doser PUVA var hyppigheden af skælcellekræft over ti gange højere end hos den almene befolkning. Forskerne konkluderer, at langtidsbehandling med PUVA er stærkt kræftfremkaldende. De fandt ingen markant stigning i hyppigheden af hudkræft hos patienter, der var blevet behandlet med UVB bestråling eller som havde fået tjærebehandling. Hos patienter, der var blevet behandlet med metotrexat, var hyppigheden af skælcellekræft to gange større end i den almene befolkning.
Kilde: Cancer, Vol. 73, No. 11, June 1, 1994, pp. 2759-64.
Health News 2005
|