| |
Rygning impliceret i osteoporose
|
Forskere ved universitetet i Melbourne har opdaget, at kvinder, der ryger har en betydelig større risiko for at få osteoporose (knogleskørhed). Undersøgelsen omfattede 41 par kvindelige tvillinger, hvor den ene af tvillingerne var storryger, mens den anden kun røg lidt eller slet ikke. Forskerne konkluderer, at benmassen hos kvinder, der ryger 20 cigaretter om dagen fra de bliver voksne til de når overgangsalderen, har fem til ti procent lavere vægtfylde end hos ikke-rygere. Man anslår, at ti procents nedsættelse i benmassens vægtfylde svarer til en 44 procents højere risiko for at få et hoftebrud.
Kilde: The New England Journal of Medicine, Vol. 330, No. 6, February 10, 1994, pp. 387-92.
Health News 2005
|