| |
Danske børn har det skidt
|
En fjerdedel af alle danske børn har så store sociale og sundhedsmæssige problemer, at deres helbred er truet, skriver Politiken.
En ny international undersøgelse under ledelse af WHO om børns og unges sundhedstilstand afslører, at det står skidt til med danske børns velbefindende. Hvert femte barn har dagligt mavepine, hovedpine, rygsmerter, nervøsitet eller søvnbesvær. Hvert fjerde udsættes jævnligt for mobning i skolen, 7 procent er ikke glade for deres liv, 18 procent bryder sig ikke om at gå i skole, og 40 procent er ensomme. Ingen forbedringer de sidste 14 år.
»Fra første gang vi lavede undersøgelsen i 1984 og til i dag er der overhovedet ikke sket nogle forbedringer i børns vilkår. Børnene har det lige skidt, og det kalder jeg en fattig udvikling i et rigt land,« siger læge Pernille Due, der sammen med Bjørn Holstein, lektor ved Institut for Folkesundhed, har stået for den danske del af undersøgelsen. 5.205 danske børn i alderen 11-15 år besvarede de 120 spørgsmål.
Kilde: Farmaceuten 19/1998
Health News 2005
|