| |
Jod: Fra mangel til overskud
|
En schweizisk/japansk arbejdsgruppe udtaler, at der på verdensplan er betydeligt flere, der har overskud af jod i kroppen i forhold til den tidligere meget omtalte jodmangel. Som årsag til de høje jodforekomster nævnes alger (Japan), drikkevand (Kina), mælk og kød (Island - på grund af havfisk i dyrefoder) samt jodsalt (Chile, Congo). Da jodets virkning i væsentlig grad afhænger af miljøfaktorer, er det svært at angive en brugbar øvre grænse for jodtilførslen. Verdenssundhedsorganisationen WHO mener dog, at det er problematisk, at jodudskillelsen blandt skolebørn ligger på over 300 mikrogram pr. liter urin. Dette tal opnås i f.eks. USA gennem brug af jodsalt i levnedsmiddelindustrien og i husholdningerne. Et overskud af jod kan forhøje risikoen for thyroiditis, funktionsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen og struma.
Kilde: Zimmermann MBet al: High thyroid volume in children with excess dietary iodine intakes. American Journal of Clinical Nutrition 2005/81/s. 840-844
Health News 2005
|