| |
Ægte Trope Palme olie hjalp mod gigtsmerter
|
Hen på efteråret 1975 læste jeg i et helseblad, at en læge havde brugt Ægte Trope Palme olie til en patient, da anden olie ikke kunne skaffes. Patienten sad i rullestol, men efter de gode virkninger, olien gjorde, begyndte lægen systematisk at behandle patienten med Ægte Trope Palme olie tre gange daglig. Først havde lægen brugt olien til indvendig behandling; jeg tror, det var i stedet for »amerikansk olie«, derefter smurte han Ægte Trope Palme olie tre gange daglig på de syge steder.
Efter fem ugers behandling blev patienten fri for sin rullestol.
Her var noget godt at hente, tænkte jeg, og så gik jeg hen til materialisten og købte Ægte Trope Palme olie. Jeg kunne nemlig ikke sove for smerter i den ene pegefinger, og efterhånden var der kommet en hård knude på det yderste led. »Typisk leddegigt«, sagde lægen. Jeg kunne få alt det smertestillende, jeg ville have, men det har jeg så vidt muligt prøvet at undgå. Dog har jeg alligevel brugt en hel masse medicin for at kunne klare mig, for jeg har haft gigt i mange år, men mine erfaringer er, at jeg blev altid syg andre steder, når jeg tog de forskellige smertestillende tabletter og de forskellige gigttabletter og kapsler. Det gik altid så hårdt ud over maven i lange tider, jeg kastede op mm. Faktisk følte jeg mig meget mere syg alle andre steder i kroppen, efter at jeg havde brugt de forskellige mediciner, så nu tænkte jeg, at jeg hellere måtte passe på.
Jeg tog et vinglas og hældte Ægte Trope Palme olie i det, og så satte jeg mig godt til rette i en stol med vinglasset i den ene hånd. Pegefingeren blev holdt nede i 15 minutter, og det fortsatte jeg med hver eftermiddag i lang tid.
Allerede efter otte dage kunne jeg sove om natten, men jeg kunne dog mærke smerter i fingeren nogle gange, når jeg vågnede f.eks.
Men jeg blev ved med behandlingen, og efter ca. 3 uger var smerterne så at sige helt væk, dog var koldt vand ikke godt for fingeren.
Jeg lod glasset blive stående på køkkenbordet i godt fire måneder, og fyldte olie på efter behov. Efterhånden blev smerterne helt væk, men jeg fortsatte dog alligevel, og da endnu fire måneder var gået, viste det sig, at knuden var blevet mindre, så jeg fortsatte et stykke tid endnu, dog ikke hver dag.
Efter godt seks måneder var knuden væk, og jeg havde dog kun givet den Ægte Trope Palme olie en gang om dagen, så måske var den blevet endnu hurtigere væk, hvis jeg havde givet pegefingeren samme omgang tre gange daglig.
Godt to år senere blev jeg meget syg i begge hænderne, dog ikke i den behandlede pegefinger. Det var leddegigt, sagde lægen og tilbød mig gigtmedicin, men jeg afslog det og tog hjem i dybe tanker over, hvad jeg skulle gøre.
Efter min hjemkomst tog jeg hen til en isenkræmmer og købte mig en oval stegeso af ildfast ler, godt glaseret både ind- og udvendig og med låg til, derefter gik jeg hen til materialisten og købte mig to bøtter Ægte Trope Palme olie, vaskede og tørrede stegesoen godt og hældte Ægte Trope Palme olie i den. Derefter tog jeg et plastikfad og stillede stegesoen i det, hentede mit minutur, min fodskammel og min køkkenrulle og satte mig godt til rette ved køkkenbordet og med plastikfadet på skødet.
Minuturet stillede jeg på 20 minutter, og det varede ikke længe, før olien var helt tynd, for jeg æltede den hele tiden med mine hænder. »Man må ikke varme den op, for så mister den mange af de gode stoffer, den ellers er i besiddelse af.« Det har jeg læst et eller andet sted, men jeg kan bare ikke huske hvor.
Og tænk, efter fire dage kunne jeg sove om natten for smerter, men jeg blev ved med denne behandling en gang om dagen i en uge.
Jeg sørgede altid for at være færdig så at sige med at komme i vand med hænderne, før jeg satte mig til dette bad med Ægte Trope Palme olie, og efter de 20 minutters tid skyllede jeg først hænderne i koldt vand, derefter vaskede jeg dem i lunkent vand med sæbe.
Denne behandling er jeg meget taknemmelig og glad for, og jeg har fortalt den til flere, som har gigt; men Julia Vøldan bad mig skrive den ned, og det gør jeg så hermed og håber, at den må hjælpe mange.
Gigten i hænderne kan komme igen ved kulde, men jeg har stadigvæk stegesoen stående i køkkenet, og jeg har flere gange erfaret, at smerterne går væk efter kun to dages behandling med k Ægte Trope Palme olie, altså kan 40 minutters vask og hvile i olien fjerne smerterne, og 20 minutter lindrer dem meget for mit vedkommende.
For ca. 65 kr. slap jeg for smerter i lange, lange tider, og ind imellem har jeg så købt en krukke til at komme i, så det er en billig og behagelig hjælp uden medicin, og så skader den ikke andre steder i legemet.
Anna Højsted i NY TID OG VI 1979.
|