| |
Antioxidanter får officiel støtte
|
En gruppe videnskabsmænd støttet af Alliance for Aging Research har bekræftet værdien af antioxydanttilskud. De anbefaler, at voksne tager mellem 250 og 1000 mg C-vitamin, mellem 100 og 400 IE E-vitamin, og mellem 10 og 30 mg betacaroten om dagen for at forebygge kroniske sygdomme i alderdommen. Gruppen citerer flere veldokumenterede videnskabelige undersøgelser som baggrund for anbefalingen. I en amerikansk undersøgelse af kvindelige sygeplejersker fandt man, at de, der spiste meget betacaroten, havde 22% mindre risiko for at få hjertesygdomme, mens de sygeplejersker, der spiste meget E-vitamin havde 34% lavere risiko. Kinesiske undersøgelser har vist, at tilskud af betacaroten, E-vitamin og selen forebygger mavekræft. En canadisk undersøgelse har vist, at supplering med C-vitamin og E-vitamin halverer risikoen for at få grå stær. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) "studerer stadigvæk bevismaterialerne" og har ikke taget skridt til at forøge de nuværende ADT værdier
Kilde: Voelker, Rebecca. Recommendations for antioxidants: how much evidence is enough? Journal of the American Medical Association Vol. 271, No. 15, April 20, 1994, pp. 1148-49.
Health News 2006
|