Ikke tillid til medicin
|
Holdninger til brug af medicin
Fra en undersøgelse fra 2003 med 2.775 danskere i alderen 18-60 år:
|
1. Sidste løsning
|
15%
|
|
2. Nødvendigt onde
|
25%
|
|
3. Mulighed
|
36%
|
|
4. Nødvendigt gode
|
18%
|
|
5. Bedste løsning
|
3%
|
Kilde: Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Sund skepsis eller medicinskræk
Hvordan man skal forholde sig til »den stigende mistillid til pillen«, er der delte meninger om.
Ifølge lektor på Danmarks Farmaceutisk Universitet Claus Møldrup er en kritisk holdning til medicin ikke nogen dum ide. Han siger: »En sund skepsis er et godt udgangspunkt, og man bør altid forholde sig kritisk til det, man putter i munden - uanset om det er mad eller medicin. Jeg vil anbefale en refleksiv stillingtagen, både når man køber medicin på apoteket, og når man taler med lægen om en recept«.
Om forholdet mellem middellevetid og medicinforbrugets størrelse maner han også til skepsis. »Man skal passe på med ikke at tillægge medicin for stor betydning i forhold til danskernes lave middellevealder. Historisk set har for eksempel hygiejne og arbejdsforhold haft en langt større betydning. Man må heller ikke glemme, at 10 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes indtagelse af medicin. Hvis danskerne begynder at tage mere medicin, vil man givetvis se en stigning i antallet af indlæggelser«, siger Claus Møldrup.
FARMACI 4-2006
|