Børn og unge sygeliggøres
|
Damp. Depression. Tvangstanker. På få år er antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser syvdoblet.
Men diagnoserne dækker i flere tilfælde over problemer i familien eller på institutionerne, som bør være mere rummelige i forhold til børn og unges forskelligheder. Det mener speciallæge i børnepsykiatri og tidligere overlæge Gideon Zlotnik.
”Vi skal passe på, at vi ikke gør variationer til defekter og livskriser til diagnoser. børn og unge udvikler sig i forskelligt tempo, og nogle modnes senere end andre,” siger Gideon Zlotnik.
Professor på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov Per Hove Thomsen er enig i, at der er en risiko for, at nogle børn og unge bliver sygeliggjort, fordi de ikke passer ind i forældrenes succesmønster eller lærernes undervisningsmetoder.
I 2005 fik 14.500 børn og unge stillet en psykiatrisk diagnose. I 1994 blev der kun stillet 2.063 diagnoser hos børn og unge.
Health News 2006
|