B6-vitamin styrker mænds hukommelse
|
Mænd med et højt indhold af vitamin B6 i blodet har en bedre hukommelse end andre mænd, viser en undersøgelse fra USA.
En gruppe mænd blev sat til at udføre en række intellektuelle tests samtidig med, at de fik taget en blodprøve. Forskerne så derefter på en sammenhæng mellem blodets indhold af forskellige næringsstoffer og præstationsevnen under testen. Resultatet blev en hel klar sammenhæng mellem B6 i blodet og hukommelsesevnen. Jo mere B6, desto bedre husker man.
Man har længe vidst, at kost eller kosttilskud af B6 er vigtigt både for hukommelsen og nervesystemet i øvrigt. Det er dog ikke sikkert, at man kan forbedre sin hukommelse ved at indtage store mængder B6, konkluderer forskerne.
På den anden side er det dumt at være i underskud, da man kan få sin daglige dosis via en enkelt multivitamin tablet.
Health News 2006
|