Påvirkning af tarmfloraen hos neurodermitis- og psoriasispatienter ved hjælp af mælkesyreholdig drik
|
Professor dr. John G. Ionescu fra specialklinikken i Neukirchen holdt foredrag med titlen ”Påvirkning af tarmfloraen hos neurodermitis- og psoriasispatienter ved hjælp af mælkesyreholdig drik”.
For 50 år siden kendte man stort set ikke til allergener. I dag lider 30 mio. tyskere af allergi. Årsagen er i mange tilfælde et svækket immunforsvar, forårsaget af en forkert bakterieflora eller svampe i tarmen. Og i dag fødes mange børn sågar med allergi.
Ifølge Ionescu er tarmfloraen som oftest stærkt forstyrret hos patienter med neurodermitis. Det har man fastslået ved regelmæssige afføringsundersøgelser. Hos neurodermitis-patienter kan man iagttage en øget forekomst af Clostridia, E. coli og Candida albicans, hvilket medfører en forøgelse af sundhedsskadelige stoffer som acetaldehyd, methanol, isopropanol og fuselalkohol. Derimod findes der i en sund tarmflora en stor mængde mælkesyrebakterier, især actobaciller og bifidobakterier.
Den ganske katastrofale tarmflora, man finder hos nyfødte, spædbørn og småbørn, skyldes i de fleste tilfælde moderen. Ved fødslen afgøres det, om den nyfødte får en sund tarmflora med fra moderen. Derfor råder Ionescu gravide til at få foretaget en undersøgelse af skedens mikrobiologi 2-3 måneder før fødslen og – hvis den ikke er hensigtsmæssig – få rettet op på bakteriefloraen i god tid. Specielt børn, der er født ved kejsersnit, mangler moderens gode ”vaginal-flora”, og følgen er et svagt immunforsvar og øget udvikling af allergi.
En sanering af tarmen med probiotika giver ifølge Ionescu oftest et resultat inden for få uger – selv i svære tilfælde. Under klinisk kontrollerede betingelser har man undersøgt virkningen af en mælkesyreholdig drik på patienter med neurodermitis og psoriasis. Daglig, oral indgift af Brottrunk® viste sig i løbet af tre uger at have en klart hæmmende virkning på patogene E. coli-, Klebsiella-, Proteus- og Staph. Aureus-bakterier ved både reagensglas- og kliniske forsøg. Samtidig iagttog man en betydelig forøgelse i væksten af fysiologiske, mælkesyreproducerende bakterier som Lactobacillus sp., Bifidobacterium sp. og enterokokker.
Ionescu viste stærke billeder af patienter før og efter behandling med Brottrunk®.
Professor, dr. John G. Ionescu
|