| |
Enzymer fra hvedespirer fremmer mitochondriernes energi
|
Enzymer fra hvedespirer er en anden kilde til biologisk aktive plante-flavonoider. Deres potentielle egenskaber rækker fra forbedring af symptomerne på fibromyalgi og ledsmerter til forøgelse af energiniveauet i mitochondrierne og lindring af symptomerne på kronisk træthedssyndrom. Disse gavnlige egenskaber skyldes tilstedeværelsen af adskillige, kraftigtvirkende naturlige antioxidante enzymer, bl.a. superoxid dismutase (SOD), glutathion peroxidase og katalase, som giver en høj grad af beskyttelse mod den iltningsbelastning, som kan beskadige mitochondrier, DNA og celleelementer samt medvirke til udvikling af sygdom.
Forskerne har i nogen tid vidst, at inflammationssygdomme ofte har en sammenhæng med en reduceret mængde af antioxidante enzymer i kroppen. F.eks. har koreanske forskere for nylig påvist, at patienter med ledegigt har en langt lavere SOD- og glutathion peroxidase-aktivitet end raske patienter fra en kontrolgruppe. Forskerne kunne desuden konstatere, at patienternes indtag af antioxidanter via kosten også lå lavere.
Forskere fra Stanford University har fornylig påvist en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af superoxid anion og udviklingen af en lang række degenerative sygdomme, bl.a. åreforkalkning, slagtilfælde, hjerteanfald, kroniske og akutte betændelsestilstande og ”en lang række forskellige, aldersrelaterede lidelser”. Det betændelsesfremmende superoxid anion jagtes og neutraliseres af SOD.
Sammenhængen mellem superoxid, SOD og sygdomsprocesser er så overbevisende, at forskere for flere år siden forsøgte at påvirke forløbet af sygdomme som slidgigt ved at sprøjte SOD fra husdyrs blodlegemer direkte ind i de sygdomsramte led. Behandlingen hæmmede inflammationen i betydelig grad, men teknikken var ikke anvendelig i praksis, og den har aldrig vundet indpas som behandling for mennesker.
Hvedespire-ekstrakt er derimod en langt mere acceptabel måde at øge kroppens indhold af naturlige antioxidanter på. Italienske forskere har for nylig offentliggjort en analyse af antioxidant-indholdet i hvedespire-ekstrakt og fundet frem til, at katalase- og peroxidase-aktiviteten i stoffet er meget kraftig. Et andet italiensk forskerhold sammenlignede den antioxidante aktivitet i hvedespire-ekstrakt med antioxidanter som f.eks. ascorbinsyre, quercitin og reduceret glutathion og fandt frem til, at ”hvedespire-ekstraktets udrensende indvirkning på ilt-superoxid kan måle sig med den virkning, der kan opnås af disse stoffer i ren form”.
Konklusion
Forskningsforsøg har vist, at mitochondrierne ikke blot fungerer som kraftværker, men også spiller en afgørende rolle for aldringsprocessen i og med, at de medvirker til at afgøre den hastighed, hvormed kroppen ældes, og den indvirkning, der sker på menneskekroppen i løbet af denne proces. Hensigtsmæssig brug af de næringsstoffer, der bevisligt har en indvirkning på mitochondriernes funktion, kan derfor sikre et optimalt immunforsvar og dermed påvirke vores forventede levetid i positiv retning.
Referencer:
Maier CM, Chan PH. Role of superoxide dismutases in oxidative damage and neurodegenerative disorders. Neuroscientist. 2002 Aug;8(4):323-34.
Flohe L. Superoxide dismutase for therapeutic use: clinical experience, dead ends and hopes. Mol Cell Biochem. 1988 Dec;84(2):123-31.
Marsili V, Calzuola I, Gianfranceschi GL. Nutritional relevance of wheat sprouts containing high levels of organic phosphates and antioxidant compounds. J Clin Gastroenterol. 2004 Jul;38(6 Suppl):S123-6.
Calzuola I, Marsili V, Gianfranceschi GL. Synthesis of antioxidants in wheat sprouts. J Agric Food Chem. 2004 Aug 11;52(16):5201-6.
Health News 2007
|