| |
Stress koster liv
|
- viste svensk undersøgelse i 1994
Nogle svenske forskere fra Göteborg har talt op, hvor mange mænd der døde, af den ene eller anden grund, når de blev udsat for stress. Det drejede sig om 752 tilfældigt udvalgte mænd på 50 år. Syv år senere viste det sig, at jo flere stressende begivenheder - som omtales nærmere nedenfor - desto flere dødsfald indtrådte der. I gennemsnit var der 3-4 gange flere dødsfald end ellers; altså i forhold til de ikke-stressede. Hvad døde de så af ?
Dødsårsag - forøget dødsrisiko
-
Hjertedød 2,0
-
Kræft 3,3
-
Alkohol indgår 5,0
-
Alle andre årsager 5,0
-
I gennemsnit 3,6
Det kan vel ikke undre, at hjertedød indtræffer dobbelt så hyppigt, eller at alkohol er indblandet fem gange så ofte. Men man studser da over, at kræft indtræder mere end tre gange så tit; det støtter jo den antagelse, at er man ude i tovene, får man lettere kræft - hvordan det så end går til.
Hvilken stress
Uanset hvilken dødsårsag, det drejer sig om, hvilke stress-fyldte begivenheder var da de mest farlige? Kort sagt: Hvor stor var risikoen i forhold til de mænd, som ikke var blevet udsatte?
Stress -begivenhed - forøget dødsrisiko
-
Blevet sagsøgt 7,7
-
Tvunget tit at flytte 3,3
-
Skilsmisse 3,1
-
Alvorlige pengesorger 3,0
-
Usikkerhed på jobbet 2,4
-
Alvorlige familieproblemer 2,3
-
Alvorlig sygdom i familien 2,1
-
Dødsfald i familien 0,6
Betragter man denne liste, er det slående, hvor belastende det er, at komme ind i retsmaskineriet, næsten otte gange så stor en dødsrisiko som ellers. I den anden ende af listen ses det, at problemer og sygdom i den nærmeste familie stresser meget - langt mere end et dødsfald, som i denne undersøgelse ikke medfører en øget dødsrisiko.
Om dette skriver de svenske forskere, at det nok er en tilfældighed, for andre undersøgelser viser tydeligt, at et dødsfald blandt de nærmeste medfører en øget dødsrisiko, især for den overlevende ægtefælle.
Særligt udsatte
I disse år taler man meget om livsstil. Derfor har de svenske forskere undersøgt, om mennesker med en speciel livsstil var særligt udsatte. Med andre ord., om stress havde en større indvirkning på visse af de 50-årige mænd, som blev fulgt igennem de syv år.
Det gjorde det. Og man kan derfor tegne omridset af den mand, som særligt skal passe på:
• Han ryger. Hvorpå mange med træt stemme siger: ”Skal vi nu høre om de cigaretter igen”. Nej! Men måske skal vi betragte cigaretrygeren i bredere forstand. Mon ikke han er et rastløst, utålmodigt gemyt - som nemt stresses?
• Han mener selv, at han har et dårligt helbred. Rigtigt eller forkert? Frygten for sygdorn er tit selvforstærkende.
• Han bor alene. Man ved, at for mange mennesker er ensomheden en svøbe uden lige.
• Han har få aktiviteter hjemme. Enhver hobby, som optager og fænger, vil øge livskvaliteten.
• Han bevæger sig ret tidt. Blot en lille, rask cykeltur vil virke fremmende.
• Han får ingen støtte fra familie og venner.
Man savner oplysninger om alkohol; disse måtte de svenske forskere ikke videregive af hensyn tit registertilsynet. Ak ja, - desværre. Jeg gætter på, at det hænger sammen med, at de særligt undsatte drak for rigeligt. Kun alkohol, angivet på dødsattesterne, måtte angives.
Derimod fortælles om ting, som ikke spillede nogen rolle: legemsvægt, blodtryk og kolesterol.
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
