Brystkræft er i voldsom vækst
|
Hver niende danske kvinde får brystkræft. For de ramte kvinder er det en ofte starten på en ensom tur gennem angst, smerter og svære behandlinger.
Men danske kvinder ligger i stadig i den tunge ende, når det handler om overlevelse. 1.300 dør årligt af sygdommen, og dødeligheden er højere herhjemme end hos vores nærmeste naboer, Sverige, Norge, England og Tyskland.
Det skyldes til dels det simple faktum, at vi bliver stadig flere ældre. Og jo ældre man er, jo større risiko for brystkræft. Men alder forklarer ikke hele stigningen. Forskerne ved, at risikoen for at få sygdommen øges af en fang række faktorer; som børnefødsler, højt alkoholforbrug, natarbejde, hormonforbrug i overgangsalderen og ringe fysisk aktivitet. Men de reelle årsager til sygdommen kender man, trods årtiers forskning, endnu ikke.
Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder, og den er i kraftig vækst. Hvert år får 4.000 stillet diagnosen, og antallet af nye tilfælde stiger med to-tre pct. hvert år.
Oktober er international brystkræftmåned. I Danmark kræver sygdommen 1.300 liv om året. Og 40.000 danskere lever med den.
Mens ni ud af ti brystkræftramte svenske kvinder er i live fem år efter diagnosen, er det i- Danmark otte ud af ti. Hovedsagelig fordi Danmark ikke har haft et landsdækkende screeningstilbud, og fordi sygehusvæsnet døjer med lange ventetider, mener Kræftens Bekæmpelse og førende kræftlæger.
Mammografi-screening til alle kvinder mellem 50 og 70 år bliver efter planen indført i 2007, men først om 10-12 år vil denne eksperimenterende indsats kunne aflæses på dødeligheden, vurderer Kræftens Bekæmpelse.
Health News 2007
|