Hverdagens helte: En dame i topform
|
Når Mr. Long fra Portsmouth i England er bekymret over, at hans hustru vil hænge sig, betyder det ikke, at den 92-årige dame ikke har mere livsmod tilbage. Tværtimod. Doris Long elsker livet – og hun er mindst ligeså modig som Spiderman. Hendes yndlingsdisciplin: Rappelling ned ad husfacader.
Den britiske dame har verdensrekorden som det ældste menneske, der har foretaget rappelling. For ikke så længe siden rappellede hun – godt sikret af et bjergbestigerreb – ned ad ydermuren på en 67 meter høj bygning. Og hun gjorde det med et smil, som sad hun og drak te og spiste ingefærkager med sine veninder.
”Det blæste meget”, siger Long. Men højden skræmmer hende ikke: ”Jeg nyder den”. Doris foretog sin første klatretur på en ferie, men som hun siger: ”Dét tårn var kun 18 meter højt”. Hvordan holder man sig i en sådan form? ”Ingen alkohol, ingen nikotin og masser af motion”. Med sin rekord samlede hun desuden GBP 1.132 ind til et hospice.
Spiderwoman: Uden besvær hænger Doris Long på 92 i rappelling-rebet og klatrer ned af et 67 meter højt hus i Portsmouth i England.
Hver 7. dansker dør, før han eller hun fylder 65 år.
|