Artikler: 6142  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Derfor skader smog lungerne

Storbysmoggens ozon svækker immunfor­svarets skraldemænd, makrofagerne, som får svært ved at fjerne bakterier fra lungerne

Storbyens smog kan medføre dramatiske ændringer i men­neskers lunger.

Det er luftarten ozon, der er den store synder. Den skaber biokemiske ændringer i lun­gerne. Blandt andet skader smoggens ozon immunforsva­rets skraldemand, makrofa­gerne, der støvsuger bl.a. lun­gerne for bakterier.

Makrofagerne bliver ringe­re til deres arbejde, når en per­son udsættes for smog. Sam­tidig kommer lungernes luft­sække til at indeholde langt flere celler og stoffer, som kan give betændelse.

Ozon dannes, når kvælstof­ilter og kulbrinter fra bilernes udstødning udsættes for sollys og reagerer med hinanden.

Hillel Koren fra University af North Carolina har netop udført en række forsøg, der viser, at ozon i meget lave kon­centrationer skaber betændel­se i lungerne.

Koren udsatte ti ikke-rygen­de mænd for luft, der kun in­deholdt 80 ozonmolekyler for hver milliard af andre moleky­ler i luften. WHO's grænse­værdi er på maksimalt 100 ozonmolekyler for hver milli­ard andre molekyler i luften. Mændene indåndede den ozonholdige luft i seks timer, mens de udførte moderat mo­tion. Atten timer efter udsæt­telsen udtog Koren og hans kolleger celler og væske fra de små luftsække i forsøgsperso­nernes lunger.

Forskerne fandt blandt an­det usædvanligt meget af stof­fet fibronectin, som medvirker til at skabe lungefibrose - en sygdom, hvor det ellers flek­sible lungevæv bliver stift og uarbejdsdygtigt. Cellerne fra luftsækkene indeholdt des­uden øgede mængder af stof­fet prostaglandin E2, som svækker immunforsvaret i lungerne, og som derfor kan gøre folk mere sårbare over for infektioner.

Andre undersøgelser har vist, at ozon får lungerne til at fungere dårligere. Men disse undersøgelser har samtidig vist, at lungerne gradvist til­passer sig ozonen efter flere dages udsættelse. Desuden fungerer lungerne normalt al­lerede tre dage efter den sidste udsættelse for ozon.

Health News 2007

 



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012