| |
Fødevarer med alvorligt tab af næringsværdi
|
En uafhængig forsker, Dr. David Thomas, har advaret den engelske regering, fordi hans undersøgelser tyder på, at der er katastrofale tab af mineraler i vores fødevarer set udfra analyser lavet i 1940 og igen i 2002. Således er indholdet af jern i 15 forskellige typer kød faldet med 47 pct. og i mælk er det faldet med 60 pct. Alle vores organer er afhængige af enzymer, som igen er afhængige af et højt indhold af magnesium og kobber, som også findes i kød. Men indholdet af magnesium er faldet med ti pct. og kobber er forsvundet med hele 60 pct. Mælkeprodukters indhold af kobber er faldet med 90 pct. og i parmesanost er kalkindholdet faldet dramatisk med hele 70 pct. Nedgangen kan sky1des mange faktorer: Et anderledes landbrug, mere forarbejdning af fødevarerne og måske også en ændring i måden, man måler mineralindholdet på.
Health News 2007
|