| |
Kroniske smerter efter almindelige operationer
|
Et alarmerende stort antal patienter får kroniske smerter efter rutinemæssig kirurgi. Det konkluderer professor Henrik Kehlet, Rigshospitalet, og professor Troels Staehelin Jensen, Århus Sygehus, i en artikel i The Lancet.
Sammen med en amerikansk kollega har de gennemgået data fra undersøgelser i en lang række lægevidenskabelige tidsskrifter inden for anæstesiologi, kirurgi, smerteforskning og neurofysiologi. Og resultaterne er opsigtsvækkende: 10-50 pct. af patienterne får vedblivende smerter efter almindelige og hyppigt udførte operationer som brokoperationer, kejsersnit, hjertebypass, operationer i bryst og brystkasse samt benamputationer.
Helt op imod hver tiende af de patienter, der får f.eks. en bypass eller en brystoperation, må forvente, at operationen sætter sig vedvarende spor i form af kroniske smerter, som er så stærke, at de vil have en negativ indflydelse på patienternes livskvalitet.
Health News 2007
|