Lecithin - historie, kemi og farmakologi
|
 Videnskabeligt navn
1,2-diacyl-sn-glycero-3-fosfatidylcholin
Almindelige navne
Lecithin, lecithol, vitellin, kelecin, granulestin
Kilde
Der er mange mange animalske og vegetabilske kilder til lecithin, bl.a. okselever, oksekød, æg, jordnødder, blomkål og appelsiner. Kommercielle kilder til lecithin er bl.a. sojabønner, æggeblommer og hjernevæv. En del kommerciel lecithin/lecithin-tilskud indeholder mellem 10 og 35% fosfatidylcholin.
Historie
Ordet lecithin stammer fra det græske ”Lekithos”. I dag anvendes lecithin til behandling af leversygdomme, forhøjet kolesterolindholdet i blodet samt neurologiske sygdomme. Desuden anvendes det inden for fødevareindustrien til forarbejdning. Lecithin er også et almindeligt stof i alle levende organismers celler, hvor det skal være til stede for at sikre en normal biologisk funktion.
Kemi
Lecithin er en fosfolipid-blanding af acetone-uopløselige fosfatider bestående primært af fosfatidylcholin, fosfatidyl etanolamin, fosfatidylserin, fosfatidyl inositol kombineret med forskellige andre stoffer, bl.a. fedtsyrer og kulhydrater.
Lecithin er det almindeligt kendte navn for en række relaterede stoffer kaldet fosfatidylcholiner. Lecithin defineres kemisk som en blanding af diglyceriderne i stearin-, palmitin- og oleinsyre med forbindelse til cholinesteren i fosforsyre (f.eks. indeholder sojabønne-lecithin bl.a. 4% stearinsyre, 11,7% palmitinsyre og 9,8% oliesyre). Lecithiner indeholder desuden fosfor- og nitrogen-stoffer (f.eks. cholin).
De fysiske egenskaber ved stoffet kan variere afhængig af syreværdi. Ved syreværdi 20 er det en voksagtig masse, mens syreværdi 30 er en tyk væske, der kan hældes. Farven er hvid, når lecithinet er nyt, men bliver gullig/brunlig ved udsættelse for ilt. Det er et spiseligt og fordøjeligt overfladeaktivt og emulgerende stof.
Farmakologi
Anvendelse
Lecithin anvendes som emulgerende og stabiliserende stof til fremstilling af en række forskellige levnedsmidler (f.eks. margarine, chokolade), lægemidler og kosmetik (f.eks. cremer, læbestifter, balsam).
Farmakologisk anvendelse af lecithin omfatter primært behandling af forhøjet kolesterolindhold i blodet, neurologiske sygdomme og leverlidelser.
Forhøjet kolesterolindhold i blodet
Lecithin synes at have en række gavnlige egenskaber, når det gælder reduktionen af kolesterolindholdet i blodet og dermed forebyggelsen af eller kontrollen med åreforkalkning. Men undersøgelser foretaget i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne giver ikke tilstrækkelige kliniske eller epidemiologiske beviser til, at man med 100% sikkerhed kan forlade sig på dets positive indvirkning på åreforkalkning.
Selvom nutidige forsøg synes lovende og har givet resultater på f.eks. ”en 18% reduktion af kolesterolspejlet” eller ”reduceret kolesterolspejl og samtidige ændringer i lipid-stofskiftet”, findes der ingen forsøgsresultater, der på troværdig vis underbygger stoffet indvirkning på udviklingen af åreforkalkning.
I et forsøg med 21 patienter med hyperlipidæmi (forøget mængde fedtstoffer i blodet) observerede man, at fire måneders indtagelse af sojabønner reducerede den samlede mængde blodfedt, kolesterol og triglycerider. Virkemekanismen synes at være forbedring af kolesterolstofskiftet i fordøjelsessystemet.
Neurologi
Også brugen af lecithintilskud til behandling af neurologiske lidelser giver varierende resultater ved kliniske forsøg.
Lecithin er en god kilde til stoffet cholin, som anvendes til behandling af demens. Fosfatidylcholin menes at være et forstadie til acetylcholin-syntesen. Cholin øger ophobningen af acetylcholin i hjernen. Acetylcholin er vigtigt for mange hjernefunktioner, bl.a. hukommelsen, så en øget koncentration af denne neurotransmitter i hjernen kan medvirke til at forbedre hukommelsen.
Ved ét forsøg har man påvist en positiv indvirkning på langtidshukommelsen efter indgivelse af 35 g lecithin i 4-6 uger. Men et andet forsøg viser, at der ikke sker nogen form for forbedring af hukommelsesforstyrrelser ved indtagelse af 30 mg lecithin pr. dag.
Man har også undersøgt lecithin-tilskuds indvirkning på Alzheimer’s, hvor man i første omgang har fokuseret på hukommelsesproblemer. Tre ud af syv Alzheimer-patienter, der fik 25 g lecithin, udviste forbedret indlæringsevne (samtidig med, at man kunne måle et øget cholin-niveau).
En kombination af tacrin og lecithin-behandling foretaget i et dobbelt-blind forsøg med 32 deltagere gav til gengæld dårlige resultater. Ved et andet multicenter-forsøg gav kombination af de to stoffer ingen forbedringer i mental status hos 67 Alzheimer-patienter.
Mangel på acetylcholin i hjernen er også sat i forbindelse med andre neurologiske sygdomme, bl.a. tardiv dyskinesi (forstyrrelse af motorikken), Huntington’s chorea, Friedreichs ataxi (ukoordinerede bevægelser), myastenia gravis (svær muskeltræthed) og andre former for hjerneatrofi.
Hos to patienter med tardiv dyskinesi reducerede indgivelse af lecithin de unormale kropsbevægelser. I 10 tilfælde af Friedreichs ataxi indtraf også en forbedring efter indtagelse af lecithin-tilskud. Et andet forsøg kunne dog ikke påvise en positiv reaktion hos 12 patienter med Friedreichs ataxi, der indtog 25 g lecithin pr. dag.
Lever
I Tyskland markedsføres et produkt ved navn Essentiale (fosfatidylcholin) mod leversygdomme, herunder akut og kronisk hepatitis, cirrhose, diabetisk fedtlever og toksiske leverskader. Dokumentation til understøttelse af markedsføringspåstandene er autoriseret af BGA (Bundesgesundheitsamt). En rapport beskriver brugen af tilskud med fosfatidylcholin og hvordan stoffet beskytter mod alkoholrelateret cirrhose hos aber.
Andre lidelser
Lecithin har også vist sig i stand til at påvirke immunforsvaret ved at aktivere både specifikke og uspecifikke forsvarsmekanismer hos 20 patienter, der fik 1 tsk. 3 gange dagligt i 30 dage.
En anden forsøgsrapport beskriver opløsningen af galdesten hos to ud af syv patienter, der blev behandlet med lecithin og oral indgivelse af cholinsyre. Hos en af patienterne kunne man iagttage en reduktion i stenenes størrelse.
Toksikologi
Der er generelt ingen meldinger om negative virkninger ved indtagelse af lecithin som kosttilskud.
I nogle af undersøgelserne har man heller ikke kunnet påvise bivirkninger. Seks ud af 12 patienter klagede over anorexi og kvalme ved indtagelse af 25 g lecithin dagligt, og en af disse 12 patienter havde desuden overdreven spytdannelse.
Alzheimer-patienterne i forsøget med tacrin og lecithin oplevede bivirkninger i form af mave-/tarmproblemer og hepatitis.
En enkelt rapport fra et rotteforsøg påviste biokemiske ændringer og nedsat sensorimotorisk udvikling i afkommet fra rotter, der fik en kost omfattende 5% rå lecithin. Sidstnævnte resultat tyder på, at indtagelse under graviditet ikke er tilrådeligt.
Resumé
Lecithin er en fosfolipid-blanding, der findes naturligt i nervevæv og visse planter.
Det anvendes for dets emulgerende egenskaber i fødevare-, lægemiddel- og kosmetikindustrien. Farmakologisk brug af lecithin omfatter behandling for forhøjet kolesterolindhold i blodet, neurologiske lidelser og leversygdomme - alle med variable til dårlige resutlater.
Toksicitetsprofilen synes at være lav, dog med visse undtagelser. Anvendelse af lecithin i rå form frarådes under graviditet.
Referencer:
Murray M. Encyclopedia of Nutritional Supplements. Rocklin, CA: Prima Publishing, 1996.
Reynolds J. ed. Martindale. The Extra Pharmacopoeia, 31. udgave, London, England: Royal Pharm. Society, 1996.
Budavari S, ed. The Merck Index, 11. udgave, Rahway, New Jersey: Merck and Co., 1989.
Venturella US. Natural Products. Gennaro AR, ed. Remington: The Science and Practice of Pharmacy, 19. udgave, Easton, Pennsylvania: Mack Publishing Co., 1995
DerMarderosian A, et al. Natural Product Medicine, Philadelphia, Pennsylvaina: George F. Stickley Co., 1988;121-22,140,313-15.
Saba P, et al. Current Therapeutic Research, Clinical & Experimental, 1978 aug;24:299-306.
Caine E. NEJM, 4. september 1980;303:585-86.
Etienne P. et al. Lancet 2. december 1978;2:1206.
Maltby N, et al. BMJ 2. april 1994;308:879-83.
Chatellier G, et al. BMJ 24. februar 1990;300:495-99.
Barbeau A, et al. NEJM 27. juli 1978;299:200-1.
Pentland B, et al. BMJ 11. april 1981;282:1197-98.
Pawlik A, et al. Herba Polonica 1996;42(1):42-46.
Toouli J, et al. Lancet, 6. december 1975;2:1124-26.
Health News 2007
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
