D-vitamin-mangel sat i forbindelse med kræftrisikoen
|
 D-vitamin-mangel giver en øget risiko for kræft, sagde forskere til deltagerne på årsmødet i American Association for Cancer Research på baggrund af resultater fra et klinisk forsøg, der skulle påvise en gavnlig indvirkning af store doser D-vitamin til personer med stor risiko for lungekræft.
Forbindelsen mellem D-vitamin-indtag og kræftbeskyttelse stammer helt tilbage fra 1940’erne, hvor Frank Apperly påviste en sammenhæng mellem breddegrad og antal kræftdødsfald og på den baggrund antydede, at sollyset gav ”en relativ immunitet over for kræftsygdomme”.
NB: Natur-Drogeriets D-vitamin præparater er af Ugeskrift for Læger (22. juni 2009) blevet anbefalet som Danmarks billigste.
Begrebet ”D-vitamin” dækker over to biologisk inaktive forløbere: D3 (cholecalciferol) og D2 (ergocalciferol). Førstnævnte, der produceres i huden ved UVB-bestråling (290-320 nm) menes at være den biologisk mest aktive. Sidstnævnte udvindes af planter og kommer ind i kroppen via kosten.
Både D3 og D2 hydoxyleres i leveren og nyrerne, så de danner 25-hydoxyvitamin D (25(OH)D), den ikke-aktive ’lagringsform’ og 1,25-dihydoxyvitamin D (1,25(OH)2D), den biologisk aktive form, som kontrolleres nøje af kroppen.
Donald L. Trump, direktør for Roswell Park Cancer Institute, fortalte ved årsmødet i American Association for Cancer Research, at omfattende epidemiologiske data tyder på en sammenhæng mellem et lavt blodindhold af D-vitamin og en øget risiko for en række forskellige kræftformer.
Ifølge Trump er der ikke foretaget storstilede, prospektive forsøg for at teste hypotesen om, at aggressive D-vitamin-tilskud kan påvirke kræftrisikoen, og Roswell Park Cancer Institue har fornylig igangsat et klinisk forsøg med store doser D3-vitamin til personer med stor risiko for lungekræft.
”Målet med dette forsøg er at beskrive de biologiske virkninger af 1,25(OH)2D hos højrisiko-patienter”, sagde Trump. Præ-kliniske forsøg - både in vitro og in vivo - har ifølge Trump vist, at store doser 1,25(OH)2D bremser både formeringen og differentieringen af kræftceller på alle de svulstmodeller, der er D-vitamin-følsomme.
”Mens prækliniske data og begrænsede kliniske data tyder meget på, at 1,25(OH)2D … spiller en rolle i undertrykkelsen af allerede opstået kræftsygdom, så er der mange ubesvarede spørgsmål omkring optimal dosis, behandlingsfrekvens og sammensætning af 1,25(OH)2D”, siger Trump.
Krav om forøgelse af D-vitamin-indtaget bliver mere og mere fremherskende. Fornylig bad 15 eksperter fra universiteter, forskningsinstitutter og universitetshospitaler verden over myndighederne om at ”opprioritere revurderingen” af de anbefalede dagsdoser af D-vitamin, fordi de nuværende retningslinier er forældede og udsætter befolkningen for risikoen for en reel mangelsituation (The American Journal of Clinical Nutrition, bind 85, s. 860-868).
En ny gennemgang af de foreliggende forskningsresultater viste, at den øvre grænse for oral D3-vitaminindtagelse bør øges til det femdobbelte – fra de nuværende 2.000 I.E. i Europa og USA (svarer til 50 mikrogram) til 10.000 I.E. (250 mikrogram pr. dag).
Kilde:
Trump, D.L., Fakih, M. Chung, I. og Johnson, C.S.: Vitamin D: Sunshine, Diet and Supplement – Cancer Prevention and Therapy. Sammendrag til brug for Årsmødet i American Association for Cancer Research, 16. april 2007.
Health News 2007
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
