| |
Selvmord
|
Siden 2003, da forskerne for første gang begyndte at tale om, at antidepressive midler måske kan give unge mennesker selvmordstanker, har både familier og læger funderet dybt over, hvordan man bedst behandler depression hos børn. Hvad er værst? Ubehandlet depression, som kan føre til selvmord – eller medicin, som kan føre til tanker om selvmord? Og hvor ofte fører selvmordstanker rent faktisk til, at et ungt menneske tager sit eget liv?
I år blev medicinfortalernes værste anelser til virkelighed, da Centers for Disease Control and Prevention rapporterede, at selvmordsraten blandt unge i alderen 10-24 år er steget med 8% fra 2003 til 2004. Et andet forsøg viste, at i samme periode faldt antallet af nye recepter på antidepressive midler – måske på grund af frygten for disse midler.
Forsøgene kunne ikke påvise en direkte forbindelse mellem de to tal, men de fik en del til at bekymre sig over, om problemerne måske skyldtes, at de unge havde fravalgt medicinen – og efterlod både forældre og børn mere forvirrede end nogensinde før.
Health News 2008
|