| |
Stadig flere kræfttilfælde
|
Børn født i dag har tre gange større risiko at udvikle kræft end deres forældre. Den første undersøgelse af udviklingen af samtlige kræftformer viser en eksplosion af kræfttilfælde blandt de kommende generationer, oplyser Jyllands-Posten. Undersøgelsen, som er lavet af kræftforskere fra Uppsala Universitet, omfatter samtlige 840.000 registrerede kræfttilfælde i Sverige siden 1958. ”
Selv når kræft forårsaget af rygning skilles fra, er stigningen voldsom. Det viser, at det moderne samfund udsætter befolkningen for alvorligt kræftfremkaldende faktorer som forurening i luft og fødevarer”, siger professor Hans-Olov Adami fra Uppsala Universitet.
Lederen af Cancerregistret i Danmark, Hans H. Storm, mener, at undersøgelsen bekræfter formodninger blandt danske kræftforskere: ”Den stigende kræftrisiko stiller stadigt større krav til samfundet om behandling. I dag er der meget langt mellem lyspunkterne i kræftforskningen, så fremtiden ser ikke lys ud”, siger Hans H. Storm.
|