Medicinens skyggeside: Under kniven uden grund
|
Tvivlsomme operationer i de tyske hospitaler og lægeklinikker
Helt systematisk udsættes ryg-, hjerte- og knæpatienter for nytteløs behandling. Mange behandlingsforsøg beror på fejlskøn eller sker ud fra en økonomisk interesse. Det ses helt tydeligt, når læger bliver syge: De lader sig sjældent behandle på samme måde som resten af befolkningen...
Med en laserkanon skyder lægen Dierk Maass 20-30 huller i det pumpende hjerte. Hvide røgskyer stiger op fra patientens bryst. For at lukke sårene lægger professoren blot fingeren på skudhullerne. Laserhullerne skal få de mindste blodårer til igen at spire frem i hjertepumpen og dermed forsyne det syge hjerte med frisk ilt.
På et tidspunkt havde Maass, der var chef for hjertecentret ved hospitalet i den schweiziske by Kreuzlingen, stor succes som pioner for den spektakulære operation. Dengang for ca. 10 år siden forkyndte han, at der var tale om en "ganske entydig" succes. Af de behandlede patienter var 90% "symptomfri eller i betydelig bedring" - et budskab, som han blev hyldet for med stående ovationer på en kongres i Paris.
Læs hele artiklen
|