Miljøstyrelsen prøver at rydde op i EU's kemikalierod
|
Miljøstyrelsen forsøger nu med en lynvurdering af mange tusinde kemikalier at sætte nyt liv i EUs mislykkede kemikaliestrategi, hvor det på syv år kun er lykkedes at få fire kemikalier gennem EUs risikovurdering.
I mad, drikke, kosmetik, lægemidler, og hvad vi indånder, udsættes vi daglig for en utilsigtet kemisk cocktail, som inden har et overblik over konsekvenserne af.
De fleste kemiske stoffer har nemlig aldrig været testet.
I alt findes der over 100.000 kemikalier, hvoraf 3.000 bruges i store mængder i EU-landene.
Med det tempo, som EU-systemet har lagt for dagen vil en videnskabelig vurdering af bare de mest bruge stoffer være en nærmest umulig opgave.
Af de 50.000 lynvurderinger har Miljøstyrelsen fanget 20.000 stoffer med særlige effekter.
Selv for de 3.000 meget brugte kemikalier står der et bjerg af uvidenhed foran virksomheder og myndigheder.
Miljøstyrelsen oplyser på baggrund af data fra industrien til EU, at der ligger en 'fuld datapakke' for 14 procent af kemikalierne, mens der er 'visse data' for 65 procent. For 21 procent (omkring 600 af de mest brugte 3.000 stoffer) er der 'ingen data'.
"Det er stærkt bekymrende" siger Lisbet Seedorf fra Miljøstyrelsen.
Det nordiske indspark til EU handler blandt andet om at sætte tidsfrister for, hvornår visse stoffer skal være undersøgt.
Hovedreglen skal være, at det ikke er tilladt at bruge et stof, hvis myndighederne ikke er blevet præsenteret for tilstrækkelige data, inden tidsfristen udløber.
Altså en omvendt bevisbyrde.
Health News 2008
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
