Rooibush-te: Tetid for maven
|
Nyt fra te-fronten: Rooibush fra Sydafrika hjælper fordøjelsen og bremser aldersforandringer!
Mavekneb? Tendens til halsbrand? Så drik dig en kop rooibush-te. "Bantuernes helbredende drik", der fremstilles af de nåleagtige blade af den sydafrikanske rooibush, er ikke kun rig på kalium, kalk og magnesium, men lindrer også fordøjelsesproblemer.
Sundhedsekspert dr. Adalbert Kuhlwein siger: "Rooibush-te hjælper på to fronter: Særlige plantefarvestoffer, flavonoider, løsner kramper i mave-/tarmkanalen, og garvestoffer beroliger samtidig slimhinden".
Men teen kan endnu mere. Japanske forskere har nu opdaget, at rooibush-te også er ganske glimrende til at bremse aldersforandringer: Den indeholder enzymet superoxid-dismutat, som kan gøre det af med frie radikaler og dermed beskytte cellerne.
Rooibush-te smager som sort te, men indeholder ingen koffein - og den er dermed et godt alternativ til personer med forhøjet blodtryk og/eller gravide.
Tip til dig, der holder af en god kop te: Nu findes rooibush-te også med vanille- eller frugtsmag.
Put en teskefuld te i en kop kogende vand og lad den trække i tre minutter. Kan købes i helsekostforretninger og hos Matas.
Health News 2008
|