| |
C-vitamin hjælper med at forebygge hjerneblødning
|
Et højt indhold af C-vitamin i blodbanen medvirker til at reducere risikoen for at få en hjerneblødning, viser et storstilet britisk forsøg.
Man målte plasmaindholdet af C-vitamin hos 20.649 mænd og kvinder i alderen 40-79 år, som var udvalgt af et bredt udsnit af befolkningen. Deltagerne blev derefter overvåget for hjerneblødning i gennemsnitligt 9,5 år. De personer, der havde det højeste plasmaindhold af C-vitamin, havde en 42% lavere risiko for hjerneblødning i forhold til dem, der havde det laveste indhold.
Denne forskel kunne umiddelbart ikke forklares med udsving i alder, køn, ryger-status, alkoholindtag, BMI, blodtryk, kolesteroltal, motionsvaner, diabetes-status, tidligere hjerteanfald, social klasse eller brug af kosttilskud.
Forskerne noterer, at et højt C-vitaminindhold kan afspejle en sund livsstil, som i sig selv reducerer risikoen for hjerneblødning, f.eks. indtagelse af meget frugt og grønt. Et lavt C-vitaminniveau kan være med til at identificere personer, der er i risikogruppen for at få hjerneblødning.
Kilde:
Myint PK, Luben RN, Welch AA, Bingham SA, Wareham NJ, Khaw KT. Plasma vitamin C concentrations predict risk of incident stroke over 10 y in 20 649 participants in the European Prospective Investigation into Cancer-Norfolk prospective population study. Am J Clin Nutr, januar 2008;87(1):64-9.
Health News 2008
|