| |
Historien om Dunaliella
|
 Dunaliella Salina algae blev opdaget tilbage i 1837, da den franske ingeniør Dunal begyndte at interessere sig for den rødfarvning af saltkrystallerne i de saltmarker, han kendte til i Middelhavet. Dunal undersøgte prøver på rødt saltvand under mikrosop, og han opdagede, at de vrimlede af rødfarvede, celler med dobbelte pisketråde. Dunal troede fejlagtigt, at cellerne tilhørte Haematococcus-typen.
Men da en anden videnskabsmand, Teodorescu, på et senere tidspunkt nøjere undersøgte lignende celler fra saltsøer i Rumænien, bemærkede han, at i modsætning til Haematococcus manglede de cellevægge, så han gav dem et helt nyt generisk navn, Dunaliella, til ære for den franske videnskabsmand, som først fik øjnene op for dem.
Dunaliella algae findes i stor udstrækning i naturlige vækstområder, der spænder fra verdenshavene til søer af mættet saltvand. Det er encellede, nøgne grønalger med dobbelte pisketråde, som er ægformede og uden cellevæg, 4-10 µm brede og 6-15 µm lange.
Hvis algen udsættes for forhold, hvor der er mangel på næringsstoffer, et højt saltindhold, høje temperaturer og stærkt sollys, vil den akkumulere op til 14% af sin tørvægt som beta-caroten for at fremme sine antioxidante egenskaber. Denne ophobning får algen til at skifte farve fra grøn til orange.
Algen er den plante, der har det højeste indhold af carotenoider, bl.a. alfa-caroten, beta-caroten, zeaxanthin, lutein, cryptoxanthin og lycopen, og desuden indeholder den store mængder umættede fedtsyrer, specielt linolensyre.
Dunaliella algae blev første gang anvendt som en handelsmæssig kilde til beta-caroten af Massyuk i 1966 og senere som kilde til glycerol.
Forsøg med Dunaliella algae har primært koncentreret sig om emner som osmoregulation, ion-transport, caroten-produktion og bioteknologi.
Næringsværdier i Bio-Beta-caroten
Arten Dunaliella algae kan producere store mængder beta-caroten - over 100 gange så meget som beta-carotenrige grønsager som gulerødder og persille, og algens mangel på cellevæg er en fordel for de fleste dyrearters fordøjelse.
Der har været fremsat teorier om, at 9-cis beta-caroten fra Dunaliella algae kan fungere som en lipofil antioxidant hos mennesker på en måde, der er mere effektiv end all-trans beta-caroten fra syntetiske kilder. Dunaliella algae indeholder både all-trans beta-caroten og 9-cis beta-caroten - sidstnævnte er olieholdig, fedtopløselig og ikke-krystallinsk og kan ophobes i leveren i langt højere grad end førstnævnte.
Kosttilskud, der indeholder både 9-cis og all-trans beta-caroten, giver en synergistisk beskyttelse mod skader forårsaget af frie radikaler - i begyndelsen ved iltning af de labile 9-cis steroisomerer, og derefter den mere stabile all-trans beta-caroten. Disse egenskaber gør Dunaliella algae til en meget nyttig kilde til naturlig beta-caroten som et kræfthæmmende stof og et tilskud til en sund kost.
Videnskabelig beskrivelse
Alle Dunaliella-arter (Chlorophyta, Volvocales) danner caroten som en af nøglekomponenterne i deres fotosyntese-apparat, men kun Dunaliella salina har potentialet til at ophobe store mængder af dette carotenoid-stof under tilstrækkeligt gunstige forhold.
Kosttilskud af naturlige carotenoider kan til dels beskytte menneskets hud mod erythem (skoldning) fremkaldt af UVA- og UVB-stråler fra solen. Efter en tilskudsperiode på 24 uger kunne man iagttage en forøgelse af serumindholdet af såvel beta-caroten som alfa-caroten. Fedtiltningen i serum blev hæmmet i statistisk signifikant grad (P < 0,05) og på en dosis-afhængig måde ved tilskud af naturlige carotenoider.
Blandt andre forskningsresultater kan nævnes, at oral indtagelse af beta-carotentilskud og beta-caroten fra Dunaliella salina fungerer ikke blot som en antioxidant, men også har en uventet pro-oxidant indvirkning på menneskets hudceller, og at indtagelse af et kosttilskud med beta-caroten og andre carotenoider måske kan medvirke til at beskytte huden mod skadelige, ultraviolette stråler fra solen.
Et nyt forskningsresultat tyder på, at en daglig dosis af Dunaliella beta-caroten har en beskyttende virkning mod motionsfremkaldt astma hos nogle patienter. Denne virkning opnås formentlig ved en antioxidant virkning.
Andre forskningsresultater tyder på, at caroten udvundet af Dunaliella algae normaliserer den øgede LDL-iltning og dermed kan være af stor betydning for diabetikere, fordi dette kan medvirke til at udsætte udviklingen af åreforkalkning for denne gruppe patienter.
Dunaliella algae kan hæmme udviklingen af spontane svulster i brystvævet hos mus ved at øge værtsdyrenes homøostatiske potentiale samt ved tilførslen af beta-carotenet fra algerne.
Og endelig kan beta-caroten fra Dunaliella i signifikant grad mindske omfanget af læsioner i mavesækkens slimhinde - i modsætning til syntetisk beta-caroten, som ikke havde nogen reducerende indvirkning på læsionerne.
En isomer-blanding af naturlig beta-caroten fra Dunaliella algae viser desuden en højere biologisk tilgængelighed og anti-iltningskapacitet sammenlignet med syntetisk beta-caroten ved alkoholfremkaldt iltningsbelastning.
Bio-Beta-caroten: Sikkerhed
- Der findes ingen eksempler i litteraturen på, at Dunaliella algae skulle have skadegørende virkninger.
- Den Dunaliella algae-art, der dyrkes af Gong Bih Enterprise, hører til arten Chlorophyceae. Man mener, at denne encellede alge - sammen med 25 andre Chlorophyceae-arter, der klassificeres som fødekilder - ikke producerer toksiske stoffer.
- Der er ikke rapporteret om negative bivirkninger ved Dunaliella algae.
- Ifølge et forsøg om akut toksicitet foretaget af Japan Food Research Laboratory, er LD50 ved Duna 6, indeholdende 6% carotenoider, højere end 5.000 mg pr. kg.
- Undersøgelser fra Taiwan Agricultural Chemicals and Toxic Substances Research Institute viser, at der ikke findes rester af organokloride pesticider
- INGEN AFLATOXIN (ifølge undersøgelser fra Natural Ping-Tung University of Science and Technology)
Gong Bih Raceway Pond
Dunaliella Salina
Indhold i Bio-Beta-caroten
|
Indhold i naturlig beta-caroten (mg/100 g)
|
|
Duna-6
|
5000
|
|
Kokosolie
|
200
|
|
Gulerod
|
5,44
|
|
Peberfrugt
|
2,23
|
|
Tomat
|
0,65
|
|
Fedtsyresammensætning i
Bio-Beta-caroten
|
|
Palmitinsyre (16:0)
|
26,1%
|
|
Palmitolensyre (16:1)
|
3,9%
|
|
Oleinsyre (18:1)
|
11,3%
|
|
Linolsyre (18:2)
|
15,7%
|
|
Linolensyre (18:3)
|
43%
|
Indhold af A-vitamin og adskillige retinolestere i nyrerne på rotter, der har indtaget alkohol samt en kost med tilskud af enten Dunaliella algae-pulver eller syntetisk beta-caroten i en periode på 3 måneder.
Carotenkilde Dunaliella algae Syntetisk beta-caroten Intet
(1) Alle mål er opgivet i µg pr. g tørvægt
(2) Statistisk signifikant forskel, P<0,05
Kilder:
Ben-Amotz, 1980
Ben-Amotz, 1988
Ben-Amotz, 1996
Neuman et al, 1999
Hiroshi et al, 1991
Sandra Orset & Andrew J. Young, 1999
Jeongmin et al, 2000
Biesalski HK et al, 2001
Journal of Nutrition, 2003:133:98-101
Neuman et al, 1999
Yishai Levy et al, 2000
Nagasawa et al, 2000
Takenaka et al, 1993
Werman et al, 1999
Nagasawa et al, 1989
Health News 2008
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
