Sådan kan du bruge honning
|
- der ikke har været opvarmet ved høje temperaturer
Honning mod hoste:
Lige dele honning og friskpresset citronsaft i varmt vand lindrer ubehagelig hoste ved forkølelse.
Honning som salve:
Honnings lægende og antiseptiske egenskaber gør den velegnet tit behandling af småsår, blister, tørre læber og sprukne hænder. Honning er sågar også blevet brugt til at smøre på såret efter et kirurgisk indgreb og ved brandsår. Honning virker også en smule smertestillende på huden.
Hurtig energi mod træthed:
Er du træt, så tag en tsk. honning og blive frisk på 10 minutter. Honning optages i kroppen meget hurtigere end sukker.
Honning mod akne og hudorme:
4 spsk. honning, 1½ spsk. hvedekim og nogle dråber æbleeddike varmes sammen i et vandbad. Når honningen er smeltet, masserer du blandingen på de akneplagede steder med cirkelbevægelser. Til sidst lægger du honningblandingen på ansigtshuden i et tyndt lag og lader den sidde i 10 minutter. Skyl efter med lunkent vand.
Honning mod tømmermænd:
Denne blanding kan hjælpe på den dundrende hovedpine, som den uforsigtige oplever dagen derpå: 1 spsk. honning blandes i et glas med citronsaft. Tilsat en æggeblomme - og du vil blive så god som ny.
|