| |
Granatæbler forhindrer lungesvulster
|
Granatæblet er allerede kendt for at kunne medvirke til at bekæmpe prostatakræft, men forskere ved University of Wisconsin i Madison har nu påvist, at æblet også viser lovende takter, når det gælder forebyggelse af lungekræft.
Forskerne brugte kræftfremkaldende forsøgsstoffer til at påføre lungesvulstvækst hos mus. Samtidig gav de nogle af dyrene ekstrakt af granatæble. Granatæbleekstraktet gav en statistisk signifikant beskyttelse mod eksperimentelt påført lungekræft.
Mus, der fik et svulstfremmende stof, havde 62% færre lungesvulster efter 5 måneder med granatæbletilskud sammenlignet med dyr, der ikke fik tilskud. 8 måneder med granatæbletilskud reducerede lungesvulster med tæt på 66% hos mus, der var blevet udsat for et andet kræftfremkaldende stof.
Der er derfor god grund til at udforske granatæbleekstrakt yderligere som et forebyggende stof mod lungekræft hos mennesker.
Reference:
Khan N, Afaq F, Kweon MH, Kim K, Mukhtar H. Oral consumption of pomegranate fruit extract inhibits growth and progression of primary lung tumors in mice. Cancer Res. 1. april 2007;67(7):3475-82.
|