B6-vitamin kan måske beskytte mænd mod kræft i tyk- og endetarmen
|
B6-vitamin (pyridoxin) kan måske medvirke til at beskytte mænd mod kræft i tyk- og endetarmen, viser resultaterne af et forsøg, der er udgivet af Journal of Nutrition.
Forskerne vurderede det kostmæssige indtag hos flere end 81.000 voksne japanere i relation til deres femårsrisiko for udvikling af kræft i tyk- og endetarmen. De mænd, som havde det højeste B6-vitaminindtag, havde en 31% lavere risiko for kræft i tyk- og endetarmen i forhold til de mænd, der indtog de laveste mængder. Indtagelse af mere end 150 g alkohol om ugen fordoblede risikoen for kræft i tyk- og endetarmen hos de mænd, der kun fik en lav mængde B6-vitamin.
B6-vitamin kan være en vigtig brik i spillet om at forebygge kræft i tyk- og endetarmen hos mænd - specielt dem, der også drikker alkohol.
Kilde:
Ishihara J, Otani T, Inoue M, et al. Low Intake of Vitamin B-6 Is Associated with Increased Risk of Colorectal Cancer in Japanese Men. J Nutr. Juli 2007;137(7):1808-14.
Health News 2008
|