|
| |
Forbrugerrådet tvivler på selvjustits
|
Et nyt, eksternt nævn for selvjustits i lægeverdenen får næppe nogen effekt, vurderer Forbrugerrådet. Nævnet skal kunne uddele bøder på op til 5.000 kr. til læger, der deltager i ulovlige rejser, middage eller arrangementer. Der er ingen ankemuligheder, og bliver der ikke betalt ved kasse et, kan pengene indkræves ved inkasso. I gentagelsestilfælde kan lægernes navne blive offentliggjort, oplyser Dagens Medicin. Men problemet med Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet, NSL, som Lægeforeningen har indgået med medicinalindustrien og apotekerne, er, at parterne er for afhængige af hinanden, mener Forbrugerrådets sundhedsmedarbejder, Margrethe Nielsen.
Health News 2007
|
|