Lapachol er et såkaldt quinon-stof, der findes i Ipe Roxo. Det blev opdaget allerede i 1960’erne af dr. Theodoro Meyer, den ene af de to pionerer inden for den moderne Ipe Roxo-forskning. Han skrev de første rapporter om de svulst- og betændelseshæmmende egenskaber ved dette stof.
I de derpå følgende årtier har mange forskere verden over undersøgt lapachol intensivt i både laboratorietests og kliniske forsøg på mennesker. På den baggrund kan man med sikkerhed sige, at lapachol
- har en udtalt antiviral aktivitet, bl.a. mod polio-fremkaldende stoffer type 1, herpes simplex type 1 og 2 og forskellige influenza-vira.
- anses for at være mere betændelseshæmmende end fx fenylbutazon.
- har sårhelende egenskaber, og stoffet er endog i stand til at forebygge mavesår, der fremkaldes af stress.
- kan ofte lindre de smerter, der opstår i forbindelse med en kræftsygdom.
- ikke bør bruges i isoleret form under graviditet.
- er i stand til i isoleret form – dvs. fjernet fra den biologiske sammenhæng med den originale plante og i høje doser på op til 1.500 mg og derover dagligt – at mindske blodets evne til at størkne, og stoffet fremkalder i disse doser kvalme og opkastning.
De meget lave koncentrationer af lapachol, som findes i te udvundet fra træets inderbark, aktiverer to slags immunforsvarsceller i kroppen, lymfocytter og granulocytter. Men betydeligt højere koncentrationer har ikke denne velgørende virkning.
Ifølge dr. J. B. Block, hovedforfatter til de kliniske forsøg med lapachol, som er foretaget af American National Cancer Institute, kan man dog ikke selv med disse høje doser påvise nogen form for skadegørende virkning på lever og nyre.
Desværre er virkningen af te udvundet af Ipe Roxo-barken igen og igen i diverse offentliggjorte skrifter blevet sidestillet med virkningen af lapachol. Det er helt forkert. Selvom lapachol er et indholdsstof, der forekommer i høje koncentrationer i selve Ipe Roxo-træet, så findes det kun i meget små mængder i barken.
Lapachol i isoleret form er et meget aggressivt middel – men der er ingen tvivl om, at det også er meget alsidigt set fra et medicinsk synspunkt. Med hensyn til virkning er Ipe Roxo-te meget harmonisk i sammenligning med isoleret lapachol. Naturen har sammensat en blanding af meget forskellige helbredende stoffer i lapacho-træets bark.
Denne vellykkede syntese er alene det, der gør Ipe Roxo-teen unik. Virkningen kan på ingen måde begrænses til teens individuelle stoffer. Tværtimod: Hvis den naturlige sammenhæng går tabt, kan der opstå alle former for bivirkninger – og det er noget, vi kun kender alt for godt fra andre isolerede, aktive ingredienser.
Læs også
Indholdsstoffer i Ipe Roxo og deres helbredende virkninger
Ipe Roxo® – stærk i forebyggelse
Ipe Roxo® – de videnskabelige data
Ipe Roxo med lapachol – effektivt og sikkert
Brasilianske urter – guarana, ipe roxo, stevia og pilantus
Carsten Vagn-Hansen: Ipe Roxo
Forbrugererfaring: Ipe Roxo og Brottrunk
Forbrugererfaring: Ipe Roxo mod forstørret prostata
Kilder
Anesini C, Perez C. Catedra de Farmacologia, Facultad de Odontologia, Universidad de Buenos Aires, Argentina. Screening of plants used in Argentine folk medicine for antimicrobial activity, Journal Ethnopharmacol, 29:2, juni 1993: 119-28.
Binutu OA et al. Antimicrobial potentials of some plant species of the Bignoniaceae family, Afr J Med Sci, september 1994.
Veda S et al. Production of anti-tumour-promoting fura-nonaphthoquinones in Tabebuia avelianedae cell cultures, Phytochemistry, maj 1994.
Grazziotin JD et al. Phytochemical and analgesic investigation of Tabebuia chrysotricha, J Ethnopharmacol, juni 1992.
Vida-Tessier AM et al. Lipophilic quinones of the trunk wood of Tabebuia serratifolia. (Vahl.) Nichols, Ann Pharm Fr, 1988.
Rao MM et al. Plant anticancer agents. XII. Isolation and structure elucidation of new cytotoxic quinones from Tabebuia cassinoides, J Nat Prod, september-oktober 1982.
Joshi KC et al. Chemical examination of the roots of Tabebuia, Planta Med, maj 1977.
Santana CF et al. Antitumoral and toxicological properties of extracts of bark and various wood components (Tabebuia avelianedae), Rev Inst Antibiot (Recife), december 1968.
