| |
100.000 misbruger beroligende medicin
|
De ringer til lægen. får en recept, spiser pillerne og bliver dybt afhængige. Op mod 100.000 danskere kan ikke undvære deres daglige dosis af benzodiazepiner som for eksempel valium og stesolid, der bruges både som sovepiller og beroligende medicin. Det til trods for, at både politikere og eksperter for flere år siden krævede det danske forbrug halveret. Forbruget af medicinen er dog kun faldet med seks procent siden 2005, viser nye tal fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) ifølge MetroXpress.
Benzodiazepiner kan gøre patienterne både fysisk og psykisk afhængige efter få ugers brug. Selv om der kun er sket et mindre fald i forbruget af benzodiazepiner, er det en succeshistorie. at udviklingen går den rigtige vej, siger speciallæge Niels Christian Heebøll-Nielsen fra IRF. Formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont, erkender, at forbruget stadig er for højt. "Det kan være svært at få patienterne væk fra præparaterne. Men de nye regler om, at brugen af benzodiazepiner, kan koste kørekortet, kan være effektive," siger han.
Health News 2009
|