Ældre kvinder kan undgå strålebehandling
|
Strålebehandling påvirker ikke overlevelsen hos kvinder med små, begrænsede brysttumorer. Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.
I et studie med 636 kvinder over 70 år blev deltagerne fordelt til strålebehandling eller ikke strålebehandling. Efter fem år havde 1 pct. af kvinderne i strålebehandlings-gruppen udviklet en ny tumor, sammenlignet med 4 pct. i den ikke strålebehandlede gruppe.
Men der var ingen forskel i overlevelse, metastaser eller behov for at fjerne hele brystet på grund af en ny tumor.
Både kvinderne selv og deres læger vurderede, at udseende af brystet blev ringere, og bivirkningerne flere blandt de, der fik strålebehandling.
En medicinsk kommentar til undersøgelsen påpeger, at brysttumorer ikke er biologisk lige så aggressive hos ældre kvinder. Dermed mindskes risikoen for tilbagefald, hvilket kan tale for, at stråleterapi måske ikke bør overvejes til disse patienter. For kvinder yngre end 70 år er det sværere at afstå fra strålebehandling i kombination med tamoxifen, mener forfatterne.
Kilde: New England Journal of Medicine 2004; 351:911-17.
Health News 2009
|