Amalgam og sklerose
|
Af Inger Hansen, Berberisvej 19 A, Skødstrup
Det er noget af en udmelding læge Stephen Vestbirk kommer med i JP19/10.
Hvordan kan man påstå, at amalgam og sklerose intet har med hinanden at gøre, så længe man ikke kender årsagen til sklerose?
Har man nogen videnskabelige beviser?
Efter at have lidt af voldsom kolik med tilhørende ufrivillige benspasmer i over 30 år, fik jeg for godt fem år siden alle amalgamfyldinger udskiftet (efter de foreskrevne retningslinjer), og siden har jeg ikke haft problemerne.
Tandlægen var i øvrigt i stand til at måle meget store elektriske spændinger mellem mine mange fyldninger.
Min datter har ikke haft astmaeksem, som hun har lidt voldsomt af, fra hun var spæd, siden hun fik sine fyldninger udskiftet.
Vi er i hvert fald nogle stykker, som har erfaret amalgams bivirkninger.
Jyllands-Posten 27. oktober 2006.
|