Mødres rygestop øger fostres vækst
|
Hvis alle kvinder holder op med at ryge før svangerskabet, vil antallet af børn, der fødes for tidligt med lav væksthæmning og med lav fødselsvægt falde med 12 pct. Det viser en norsk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet BioMedCentral Pregnancy and Childbirth.
Forskerne undersøgte, hvordan faktorer som svangerskabsforgiftning, højt blodtryk under svangerskabet, rygning osv. påvirker fostrets vækst. De fandt, at rygning er den vigtigste enkeltstående årsag til væksthæmning.
Rygning forklarer en langt større andel af alle tilfælde af væksthæmning end andre kendte risikofaktorer.
Kombineret med for højt blodtryk hos moderen står de to faktorer for 15 pct. af væksthæmning hos fostre, viser undersøgelsen.
Kilde: BioMedCentral Pregnancy and Childbirth, 2006;6: 16
|