| |
Artiskokker ved dyspepsi
|
Ikke-ulcus betingede, dyspeptiske fordøjelsesgener kan undertiden afhjælpes med artiskokekstrakt, hvor indholdsstoffet cynarin menes at være årsagen til effekten.
Dobbeltblindet over- krydsningstest på 20 mandlige personer viser, at høje doser ekstrakt øger galdesekretionen med 150 procent. Mangel på galdesekretionen formodes at være årsagen til nogle dyspeptiske gener. Undersøgelsen er lavet i Tyskland, hvor ekstraktet kan købes i kapsler, men danskere har da lov at forsøge sig med den ægte, velsmagende, vare for eksempel som forret til en gang skånekost (Pharm. Zeit. 21, 1994, 53f).
Farmaci 94
Note:
I augustnummeret af Farmaci skrev undertegnede, at kapsler med artiskokekstrakt kan afhjælpe visse dyspeptiske fordøjelsesgener. Undersøgelsen er lavet i Tyskland, hvor kapslerne findes i handelen. Jeg er senere blevet informeret om, at d isse også kan købes her til lands, nemlig hos Natur-Drogeriet i Hørning
Health News 2009
|