Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Medicinalindustrien støtter patientforeninger

Støtten til foreningerne nederst i artiklen er finansiel og/eller omfatter følgende:

  • stille et website til rådighed,
  • besvare henvendelser,
  • elektroniske klummer,
  • blive eksponeret med logo,
  • informationsaftner,
  • støtte til kongres,
  • foredragsholdere,
  • forpligtelse til at informere om bestemte projekter og rådgive
  • betale genoptryk af pjecer og nye pjecer,
  • rejseudgifter,
  • faglig støtte,
  • drift af foreningen,
  • sælge medicinalfirmaets bøger,
  • lægetelefon,
  • porto,
  • kvalitetssikring,
  • oplysningskampagne,
  • forpligte sig til at annoncere i medlemmers information fire gange om året.

De medicinalfirmaer, der er med i LIF (Lægemiddel Industri Foreningen) har i lavet 67 aftaler for en samlet værdi af 3.500.000 kr. efter første opgørelse.

"På sidste års generalforsamling vedtog Lifs medlemmer et sæt 'Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger'. Reglerne trådte i kraft pr. 1. april 2007 og er fuldt forpligtende for medlemmerne. Formålet med de etiske regler er at sikre, at parterne fremstår som uafhængige af hinanden, således at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket. Lægemiddelvirksomhederne er forpligtet til at gøre aftaler offentligt tilgængelige via virksomhedens hjemmeside, og oplysningerne skal figurere her mindst et halvt år efter endt samarbejde. Reglerne for samarbejdet er vedtaget for at gøre industriens sponsorater; legater; tilskud, støtte, reklame mv. åbent tilgængeligt for offentligheden."

Sådan siger LIF.

Det er godt, at medicinalfirmaernes støtte til patientforeninger er blevet offentligt tilgængeligt - se mere http://www.lifdk.dk/sw33733.asp

Etiske regler er én ting. Noget andet er hverdagens virkelighed. Mit Helbred sætter spørgsmålstegn ved "at afhængighedsforhold parterne imellem er udelukket". Lad os f.eks. blot tage "at rådgive og betale for en patientforenings pjecer" - "at besvare indkomne spørgsmål".

Der findes patientforeninger i Danmark, der nøjes med at sige ja tak til tips- og lottomidler og nej tak til støtte fra medicinalindustrien. Som Mit Helbred ser det, kan disse patientforeninger med sindsro kalde sig uvildige og rigtige patientforeninger.

Foreninger der har fået støtte fra medicinalindustrien efter første opgørelse

  • Alzheimerforeningen
  • Astma- Allergiforeningen
  • Colitis-Crohn Foreningen
  • Cystisk Fibrose Foreningen
  • Danmarks Psoriasis Forening
  • Dansk Parkinsonforening
  • De Brystopererede
  • Diabetesforeningen
  • Foreningen Cancerramte børn
  • Foreningen Proof of Life
  • Kontinensforeningen
  • Landsforeningen for Bedre Psykiatri
  • Leverforeningen
  • Multiple Myeloma Patienter
  • Nyreforeningen
  • Osteoporoseforeningen
  • Patientforeningen Lungekræft
  • Prostatakræftforeningen
  • Psykiatrifonden
  • Scleroseforeningen
  • Værn om Synet

Mit Helbred 1, 2008



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012