Generne - styrer de det hele?
|
Genernes indflydelse på risikoen for kræft i brystet, tyk-/endetarmen og prostata ligger på hhv. 27%, 35% og 42%, viser et forsøg med 44.788 skandinaviske tvillingepar, der blev offentliggjort i New England Journal of Medicine sidste sommer. Men ved undersøgelse af kræftforekomsten i flere end 15 andre kropsdele fandt forskerne kun frem til en ringe eller ingen genetisk indflydelse.
Dette forsøg puster liv i debatten om arvs og miljøs indflydelse på udviklingen af kræft, skriver Robert M. Hoover, MD., fra National Cancer Institute i en redaktionel artikel i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne. De fleste forskere er enige om, at 80-90% af de kræftsygdomme, vi mennesker udvikler, skyldes miljømæssig påvirkning.
Resultaterne, skriver Hoover, stemmer overens med litteraturen bag denne enighed, bl.a. forskning i visse kræftformer blandt immigrantbefolkninger, der efter flere generationer begynder at matche kræftudbredelsen blandt befolkningen i det nye hjemland.
Men de sidste 15 års forskning i genetiske årsager til kræft har i forskeres, lægers, politikeres og offentlighedens bevidsthed stået klarere end de miljømæssige forklaringer.
For kræftforskere er den mest interessante konklusion, at "der må være store huller i vores forståelse af den genetiske basis for udviklingen af kræft i brystet, tyk-/endetarmen og prostata". Ifølge forskerne under ledelse af Paul Lichtenstein fra Karolinska Instituttet i Stockholm er forekomsten af kendte højrisiko-mutationer ikke nok til at forklare de kræfttilfælde, man iagttog i forsøget.
Hoover tilføjer, at debatten om arv og miljø forplumrer det faktum, at ".. .arven og miljøets indflydelse på hinanden giver en risiko, der er større end deres individuelle risici tilsammen" - risici, der kan reduceres ved fremskridt på et af områderne.
For sundhedspersonale og alle os, der ønsker at gøre noget for at bevare et godt helbred, er beskeden optimistisk: dine gener afgør ikke din skæbne.
Health News 2009
|