| |
Piercinger giver dårlig ånde og løse tænder
|
Piercinger er populære, og giver masser af arbejde til tandlægerne. Ifølge en engelsk undersøgelse har hver tiende voksen over 16 år en piercing, som ikke er hul i øret. Blandt de 16-24-årige har mindst halvdelen en piercing. Tunge- og læbepiercinger er de mest populære. Og alt imens unge i stadig stigende grad går til professionelle piercere, så har tandlægerne samtidigt travlt med at udbedre de skader, piercingerne giver. Det skriver tidsskriftet Tandplejeren.
"Med smykker i læber, tunger og kinder kan man være temmelig sikker på skader på tandsæt og mundhule. Næsten alle får f.eks. nedsat spytproduktion, der forårsager dårlig ånde, karies og parodontose, hvor tænderne bliver løse", siger Dansk Tandplejerforenings formand, Elisabeth Gregersen.
Health News 2009
|