Penge er møgbeskidte
|
QUICK satte sig for at finde ud af, hvor rene vores penge er. Fresenius-Instituttet i Taunusstein ved Wiesbaden undersøgte pengesedler fra forskellige områder i Tyskland. Resultatet er alarmerende...
Over halvdelen af alle pengesedler har skimmelsvamp, som kan fordærve levnedsmidler. Desuden er nogle af sedlerne forurenet med afføring og farlige, sygdomsfremkaldende bakterier. Det er det overordnede resultat af Fresenius-Instituttets test.
Forskerne indsamlede i alt 77 pengesedler i 11 tyske områder, bl.a. storbyer. Alle sedler blev sterilt indpakket og sendt til instituttets laboratorium, hvor de blev undersøgt ved hjælp af en kompliceret, mikrobiologisk proces. Resultaterne viser, at der på vores papirpenge vokser bakteriekulturer og baciller med blomstrende navne som Staphylococcus aureus (der betyder noget i retning af den gyldne bakterie) og livsfarlig virkning. Den gyldne bakterie kan fremkalde bylder, der kan føre til alvorlig madforgiftning og betændelsestilstand. Og Pseudomonas aeruginosa er en spore, der udløser byldeagtige betændelser, bl.a. den frygtede hospitalssyge.
Og så er det næsten en biting, at der også er uappetitligheder som skimmelsvamp og afføring. Afføringen kommer på pengesedlerne, fordi mange gæstearbejdere på grund af deres tro ikke bruger toiletpapir, og fordi mange medborgere ikke vasker hænder efter en tur på toilettet.
Tænk på det, når du har pengesedler mellem hænderne. Her er, hvad man fandt på de 77 sedler:
- 40 sedler havde 100 eller flere smittekim
- En enkelt seddel havde 32.000 smittekim
- På 48 sedler fandt man skimmelsvamp
- Fire sedler var forurenet med bakterier fra afføring
- På tre sedler var der farlige sygdomsfremkaldende bakterier
Og tænk så på, at QUICK-testen kun er en stikprøve. Man kan overhovedet ikke forestille sig, hvor meget der hænger ved de pengesedler, der er i omløb...
Bundesgesundheitsamt i Berlin forsøger nu at udforske den uappetitlige sandhed om vores penge. På Robert-Ostertag-Institut undersøger man hver dag hundredvis af kasserede sedler for baciller.
Her finder man - ud over de smittekim, man fandt i QUICK-testen - også salmonella, enterobakterier og streptokokker.
Veterinærmediciner Peter Paul Hoppe sige: "Alle er kimtyper, der kan angribe mave og tarmkanal. Får man en infektion med feber, opkastning og diarré, kan man godt regne med, at man har været i berøring med beskidte penge. Der er stor risiko for at få infektioner i fødevarebutikker og hos slagteren, hvor sælgeren med de bare hænder først er i kontakt med penge og derefter med madvarer".
Den tyske nationalbank har anerkendt faren. Alene sidste år trak man 450 mio. brugte sedler ud af omløb. Den sikreste vej til at undgå sygdomme fra penge er at bruge mønter. De er væsentligt sikrere, lyder det fra Hoppe, kimene kan ikke dele sig på metallet.
Berlin
Sedlerne stammer fra bankfilialer. Resultat: Tre af de testede sedler indeholdt skimmelsvampe. (De overførte kimtyper er blandt andet: Gærsvampe, aerobe sporedannere, sarciner, stafylokok-arter, pseudomonas-arter, aspergillus spez., penicillin-typer, cladosporium herbarum, mikrokokkoer, brevibakterier). Højeste kimtal: 840. Konklusion: Svampe nok til at fordærve levnedsmidler, men sygdomsfremkaldende bakterier eller hygiejnisk betænkelige urenheder blev ikke videregivet.
Hamburg
Sedlerne stammer fra butikker. På alle sedler fandt man skimmelsvampe, der kan fordærve levnedsmidler. Højeste kimtal: 32.000. Konklusion: Mængden af Pseudomonas-kim er betænkelig. Fra et hygiejnisk synspunkt er sedlerne ikke acceptable.
Bremen-Hannover
Sedlerne stammer fra en fødevarebutik i Bremen og et marked i Hannover. Resultat: På tre sedler sad der skimmelsvamp og på en enkelt seddel coliforme bakterier. Højeste kimtal: 400. Konklusion: antallet af levnedsmiddelfordærvende skimmelsvampe holder sig inden for grænserne. De coliforme bakterier tyder på forurening fra afføring.
Ruhr-distriktet
Alle de sedler, der blev indsamlet i dette område, indeholdt skimmelsvampekulturer. En var inficeret med Staphylococcus aureus. Højeste kimtal: 600. Konklusion: Alle kan fordærve levnedsmidler.
Düsseldorf
Seks af de testede sedler indeholdt små mængder af skimmelsvampe. Højeste kimtal: 100. Konklusion: Skimmelsvampene kan fordærve levnedsmidler. Man fandt ingen sygdomsfremkaldende organismer og hygiejnisk betænkelige smittekim.
Köln-Bonn
På de sedler, man indsamlede på hovedpostkontoret og i et par banker, fandt man tre skimmelsvampe. Højeste kimtal: 110. Konklusion: Meget ringe kimindhold. Samlet set de reneste penge i testen.
Rhein/Main-området
Af de indsamlede sedler havde tre skimmelsvamp, og to var forurenet med afføring. Højeste kimtal: 770. Konklusion: De påviste Staphylococcus aureus kan fremkalde irritation og udløse madforgiftning og forskellige infektionssygdomme. Pengene er farlige og hygiejnisk betænkelige.
Mannheim/Ludwigshafen
Fem af pengesedlerne indeholdt skimmelsvampe. Højeste kimtal: 360. Konklusion: Skimmelsvampene fordærver fødevarer, men man fandt ingen sygdomsfremkaldende smittekim.
Nürnberg
De indsamlede sedler - fire stk. - havde skimmelsvamp. Højeste kimtal: 400. Konklusion: Hverken sygdomsfremkaldende eller hygiejnisk betænkelige. Levnedsmidler kan blive fordærvet.
Stuttgart
På tre sedler fandt man skimmelsvamp. En seddel var inficeret med Clostridia, der kan være tegn på forurening med afføring. Højeste kimtal: 100. Konklusion: Ingen sygdomsfremkaldende kim.
München
Fire sedler viste tegn på skimmelsvampe. Højeste kimtal: 440. Konklusion: Skimmelsvampene kan fordærve levnedsmidler, men der var ingen sygdomsfremkaldende organismer.
Hamborg: Her fandt man efter fire dages udrugning 32.000 kim: Pseudomonas-arter, flavo-bakterier og - som vist på fotoet til højre - penicillium spez.
Hamborg: På denne seddel sad der Pseudomonas, som kan udløse pus-holdige betændelser. Du kan se de fnuglignede smittekim på billedet til venstre.
Essen: Her fandt man Staphylococcus aureaus - sygdomsfremkaldende organismer, som er meget farlige, og som kan udløse kraftige madforgiftninger. Billedet til højre viser kimene.
Bremen: Denne seddel stammer fra en fødevareforretning. Den indeholder skimmelsvampe (se billedet til venstre) og mikrokokker, som ikke bør komme i berøring med levnedsmidler.
München: Denne seddel havde spor af skimmelsvampe af arterne Aspergillus glanz., Cladosporium herbarum og gærsvampe. Fotoet til højre viser kimene under mikroskop.
Berlin: Denne seddel indeholdt aerobe sporedannere. De ses på fotoet til venstre som en gitterform.
Desuden fandt man sygdomsfremkaldende organismer som aerokokker, sarciner og streptomyceter.
Health News 2010
|