| |
Ipe Roxo® - stærk i forebyggelse
|
 Ipe Roxo® tilhører alle Tabebuia-familien (T. avellanadae, T. heptaphylla, T. impetiginosa og T. ipe). Ipe Roxo-træet kan blive helt op til 30 m højt og 70 cm i diameter. Det findes på Mexicos vestkyst og over det meste af Sydamerika.
De indfødte i Central- og Sydamerika anvender Ipe Roxo® til behandling af diarré, feber, slangebid, forkø1else, hovedpine, kræftsygdomme, mavesår, hudproblemer, åbne sår, parasitter, halsonder, kronisk anæmi, malaria, hjertesygdom, tuberkulose og diabetes.
Farmakologiske egenskaber
Lapachol (det aktive stof, som fmdes i Ipe Roxo®) kan reducere omfanget af Schistosoma mansoni-betændelse hos forsøgsdyr
- Svampedræbende aktivitet observeret ved reagensglasforsøg
- 3,6 aktive stoffer mod Candida albicans og Tricophyton mentagrophytes ved reagensglasforsøg
- Mild anti-bakteriel virkning iagttaget ved reagensglasforsøg
- Øget makrofag-aktivitet
- Forebygger udviklingen af sekundere kræftsygdomme hos forsøgsdyr
- Øgede den forventede levetid med 80% for mus med indsprøjtede leukæmiceller
- Udviser signifikant virkning mod Walkers 256 carcinosarcoma blandt forsøgsdyr
- Anti-viral aktivitet
Kontraindikationer
Der kendes ikke til nogen toksikologisk virkning.
Referencer.
Austin, F.G. Schistosoma mansoni Chemoprophylaxis with Dietary Lapachol. The Amer. J. Trop. Med. & Hyg. Bind 23, nr. 3, 1974, 412-419.
Duke, J.A. CRC Handbook of Medicinal Herbs. CRC Press, Inc. 1985, 470-471.
Guirand, P. et al. Letters: Comparison of Anti-bacterial and Anti-fungal Activities of Lapachol and B-lapachone. Planta Med. 60 (1994), 373-374.
Jones, K. Pau D'Arco. Herbs for Health. Nov/dec 1996, 60-64.
Werbach, M.R. et al. Botanical influences on illness. Third Line Press, 1994, 101-102.
Willard, T. The Wild Rose Scientific Herbal. Wild Rose College of Healing Ltd., 1991, 198-203.
Abbott, Harwel et al.: Screening Data from the Cancer Chemotherapy National Service Center Screening Laboratories. XL. Plant Extracts, 1957. I: Cancer Research, bind 27, 1967, s. 190-201.
Anesini, C., Perez, C.: Screening of plants used in Argentine folk medicine for antimicrobial activity. I: Journal of Ethnopharmacology, 39, 1993, s. 119-128.
Binutu, O.A., Lajubutu, B. A.: Antimicrobial potentials of some plant species of the bignoniaceae family. I: African Journal of Medical Science, 23(3), 1994, s. 269-273.
Centro des Ciencias da Saude, Universidade Federal do Rio de Janeiro, Brasilien: Trypnocidal activity of synthetic heterocyclic derivatives of active quinones from Tabebuia sp. I: Arzneimittelforschung, 47(1), 1997, s. 74-79.
Collins, S.J. et al.: Continuous Growth and Differentiation of Human Myeloid Leukeamic Cells in Suspension Culture. I: Nature, 270, 1977, s. 347-349.
Fakultet for farmaceutisk videnskab, Kyoto Universitet: Production of anti-tumor-promoting furanonaphthoquinones in Tabebuia avellanedae cell cultures. I: Phytochemistry, 36, 1994, s. 323-325.
Foreman, Ph. D, Robert, E.: Candida albicans: A Lingering Problem. I: Let's Live, 1984, s. 49-50.
Houghton, P.J. et al.: The constituents of commercial lapacho. I Journal of Pharmacy and Pharmacology, 44, 1992, s. 1081.
Health News 2010
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
